Skip to content

MAGT

”Dem, der ikke har set os, spørger ofte: Hvad er MAGT? Er det musik? Er det stand-up? Er det revy? Til dem må vi bare sige: Nej. Vi er MAGT.”

Satiregruppen MAGT har optrådt i over 6 år og leverer altid nærværende, gennemmusikalsk underholdning, der er kendetegnet ved kreative tekster, smukke harmonier, tyk ironi og charmerende levering. Med inspiration fra revyhistoriens skarpeste penne, og med den traditionelle danske humor i højsædet, er de garant for en knivskarp og underholdende optræden.

MAGT består af seks unge, flotte, charmerende og beskedne mænd: Steffen, Morten, Christoffer, Thomas, Mads og Jonas. Det hele startede – som så meget andet – over en omgang stegt kylling og et par kolde øl tilbage i 2015. Til fredagsbarerne på Københavns Universitet gik det godt. Endda så godt at MAGT i efteråret 2015 kunne stable showet Og vi skal videre på benene i et af Københavns mest stemningsfyldte teatre: Posthus Teatret. Det gik heldigvis også godt!

Siden da er det blevet til yderligere to shows og et utal af private optrædener for bl.a. Deloitte, DJØF, Fagbevægelsens Hovedorganisation, Dansk Industri og mange flere. Derudover har MAGT været fast inventar på Folkemødet siden 2017 og har udgivet adskillige sange, som du kan finde på Spotify, iTunes mv.

Senest har MAGT turneret rundt på landets teatre og spillesteder med den anmelderroste forestilling Al MAGT Til Folket – og inden da Det Store Fede Gennembrud, og i efteråret 2023 drager de endnu engang afsted med deres nye show SUPERMAGT. Du kan læse mere om showet og finde billetter lige her, eller nedenfor.

Det siger kunderne om MAGT

Sjovt, tankevækkende og provokerende på den intelligente og musikalske måde. Smuk blanding af det faste repertoire og skræddersyede stykker lavet kun til os. Kort sagt: en kæmpe succes på vores årlige ledermøde! 

Gustav Jeppesen, Bestyrelsesformand Deloitte

Højt niveau på alle planer – meget musikalsk, dygtige sangere, svitsende satire, stor variation og meget underholdende og veliscenesat show. MAGT har lavet et stort seriøst forarbejde inden showet, hvilket var medvirkende til vi fik den bedste underholdning, vi nogen sinde har haft på Nykøbing Katedralskole.

Kirsten Danving, Rektor Nykøbing Katedralskole

Machiavelli skrev, at det er bedre at være frygtet end at være elsket. Jeg både frygter og elsker Satiregruppen MAGT. Med afsindigt skarpe tekster (de er sjove fordi de er sande), professionalisme og imponerende musikalsk variation mellem kirkesangernes flerstemmighed og revyartistens sans for lyrik og timing fremprovokerer MAGT både politisk bæven og begejstring! P.S. Behøver jeg sige SEKS STJERNER? ****** 

Peter A. Lemmich, Kampagnechef Det Konservative Folkeparti

Jeg har i min tid i Venstres Ungdom aldrig oplevet så solid underholdning, der lagde hele forsamlingen flade af grin. Jeg ville ikke tøve med at booke MAGT igen, da det er en sikker vinder! 

Julie Nymark, Kursusansvarlig Venstres Ungdom

Vi havde fornøjelsen af at have besøg af satiregruppen MAGT i vores telt under Folkemødet. Deres unikke blanding af musik, satire og humor var spot on, og deres optræden blev gennemført med stort overskud og stor professionalisme. De havde et godt blik for vores målgruppe og havde skræddersyet sange, som passede helt perfekt til vores publikum. Det er bestemt ikke sidste gang, at vi har haft besøg af satiregruppen MAGT. 

Karina Houlberg Skydsgaard, Kommunikationskonsulent Europabevægelsen

Stærkt underholdende, intelligent på en virkelig sjov måde og højt teknisk niveau! Med andre ord knivskarp satire. Hos Satiregruppen MAGT får alle høj som lav og selv Gud med den kærlige grovfil. Det var en stor fornøjelse! 

Lene Paludan Hastrup, Sekretær LO

Booking kontakt

Morten Hundahl
Booking – Agent Music
morten@allthingslive.com
+45 2253 0091

Christoffer Olsen
Booking – Agent Comedy
christoffer@allthingslive.com
+45 2681 3318

Connie Pedersen (PÅ BARSEL)
Booking Manager Corporate Events
connie@allthingslive.com
+45 5355 3312

Michael Vitten
Corporate Booking Agent
michael.vitten@allthingslive.com
+45 2682 2383

Magt

Magt

Ingen kommende events

Book MAGT

Er du på jagt efter en artist, komiker eller helt enkelt en stor entertainer til dit næste live event? Udfyld kontaktformularen og lad os hjælpe dig med at booke dit næste minde.

1/2