MALU
-
Nostalgi og aktualitet
-
Soulede toner og 00’er-R&B fornemmelser
-
Bobler på P3 Upcoming Listen
I sit ærlige univers af poppede melodier, soulede toner og 00’er-R&B fornemmelser, synger MALU sig ud af sin identitetskrise, i fortællinger om drømme, hjertesorg og usikkerheder. Med sine korsikanske rødder, arvede hun de store armbevægelser og i en flirt af organiske elementer, attitude og med følelserne uden på tøjet, serverer MALU sine sange i en balance mellem nostalgi og aktualitet.
Bag projektet ligger et opgør med hendes pligtopfyldenhed, perfektionisme og hendes egne samt andres forventninger:
”Jeg havde så travlt med at leve op til en idé om, hvem det var jeg skulle være, at jeg glemte at spørge mig selv, hvad jeg egentlig drømte om. En dag vågnede jeg op og kunne ikke genkende mig selv, og der vidste jeg, at noget skulle laves om. I musikken kan jeg flirte med min identitetskrise, sige ”fuck dig” og ”nej tak”, tage pis på mit perfektionistiske ego og synge mig til den jeg har lyst til at være.”
Rejsen startede som pianist i det klassiske og førte hende videre til sanger i jazztrio, disco-band og soul-orkester med koncerter rundt om i landet og følelsen af at høre hjemme på en scene i en tidlig alder.
Efter at have udgivet sin første EP har MALU gjort sig bemærket som Ugens Uundgåelige flere gange ved Bands of Tomorrow, udvalgt som bobler på P3 Upcoming Listen, spillet showcase på Hotel Cecil samt headliner i Byhaven, Pumpehuset, Empire Bio og senest på Ideal Bar.
Booking kontakt
Mikkel Glenstrup
Project Manager
mikkel@allthingslive.com
+45 2982 8600
Michael Vitten
Corporate Booking Agent
michael.vitten@allthingslive.com
+45 2682 2383
MALU
MALU
- MALU Live
Ingen kommende events