Skip to content

STIG BRENNER/UNGE FERRARI (NO)

Den norske rapper, sanger og sangskriver Stig Joar Haugen har siden 2015 lavet musik under aliaset Unge Ferrari, som han i 2020 lagde på hylden. Kunstnernavnet er nu Stig Brenner.

I 2021 udgav Stig Brenner albummet Hvite Duer, Sort Magi. Et modent, sikkert og eftertænksomt album, hvor Stig Brenner er åben om livets mørke sider, blandet med en musikalsk bredte, der smelter RnB, pop og eletroniske rytmer sammen med tekster, der er rå og ærlige, og som viser en kunstner, der har noget på hjertet. Stig Brenner udgav i april 2022 singlen “Gutter Snakker Aldri Sammen”, en duet med den norske rapper Arif.

”Jeg ved, at der har været meget at tage fat på for os alle i den sidste periode, og om 2021 bliver bedre eller værre ved jeg ikke. Tak for at tage imod Stig Brenner med åbne arme. Jeg vil i hvert fald gøre, hvad jeg kan, for at du får fine lyde i øret, mens du enten ser alting stå i flammer eller når solen titter frem” udtaler Stig.

Norske Gaffa satte albummet Hvite Duer, Sort Magi på deres Top 10 over album i 2021 med ordene:

”Da Unge Ferrari trådte ind på scenen i 2015, var pop-venlig hiphop eller R&B ikke et udviklet marked på den norske musikscene, men kun 6 år senere har han nærmest egenhændigt skubbet denne specifikke krydsning mellem hiphop og pop længere og længere i Norge. Med ”Hvite Duer, Sort Magi” viser Brenner, at han forstår den kulturelle betydning af at bygge broer mellem genrer… og det formår han netop i allerhøjeste grad”.

Stig Brenner har udover 3 anmelderroste albums, platin-hitlistesucceser, udsolgte turneer og adskillige prisnomineringer i hjemlandet Norge, arbejdet sammen med danske Medina og Lord Shiva. I 2021 vandt han den eftertragtede hæderspris P3 Gull i sit norske hjemland.

I starten af 2022 var Stig Brenner med i Hver gang vi møtes, som er den norske udgave af Toppen af Poppen. Stig Brenner har i den forbindelse udgivet en single med tre sange fra programmet.

Stig Brenner/Unge Ferrari

Stig Brenner/Unge Ferrari

Morten Hundahl
Booking – Agent
morten@allthingslive.com
+45 2253 0091
Connie Pedersen
Booking – Corporate/B2B
connie@allthingslive.com
+45 5355 3312

Ingen kommende events

Book Stig Brenner/Unge Ferrari (NO)

Er du på jagt efter en artist, komiker eller helt enkelt en stor entertainer til dit næste live event? Udfyld kontaktformularen og lad os hjælpe dig med at booke dit næste minde.

1/2