Anders Grau debuterede som standupkomiker i 2011 og blev hurtigt en velkendt skikkelse i det danske comedy-lamdskab. Han fik sin store publikum-debut ved Zulu Comedy Gallaen i 2012 og vandt Talentprisen året efter ved samme event. Anders har været en markant figur på både tv og radio, blandt andet som sidekick i “Det Alt For Store Linda P Show” og som vært på P3’s lørdagsprogram “Selskabet” sammen med Martin Høgsted.
Anders Graus stand-up stil er ofte sammenlignet med Niels Hausgaards fortællinger, med en fængslende storytelling-approach, der tager udgangspunkt i hverdagen, men ofte tager en absurd drejning. Hans evne til at levere humoristiske og tankevækkende historier har gjort ham til en populær komiker og storyteller.
I 2017/2018 kunne man opleve Anders Grau som den fiktive vejrvært i “Vejret på DR2”. Han og Martin Høgsted står også bag idéen og manuskriptet til DR3’s komedieserie “10 år efter”, hvor de begge spiller hovedrollerne. Anders Grau er ikke kun en fremragende historiefortæller og komiker, men fungerer også som en dygtig konferencier.
I efteråret 2022 debuterede Anders med sin første tour, “Vamos a La Playa”, som blev så populær, at den blev forlænget til foråret 2023. I sommeren 2024 tog Anders springet som musicalstjerne i titelrollen som Grauballemanden i “Grauballemanden the Musical” på Nordsjællands Teater.