Skip to content

De Sidste Charterguider

Head of Talks                                                                                              PRESSE

Karen Sophie Olin Lerhard                                                                 

Booking

DE SIDSTE CHARTERGUIDER - NU LIVE

Er du klar til at tage på en tidsrejse tilbage til Palma de Mallorca i 1985, hvor solen altid skinner, og Frozen Margaritas flyder? Så spænd sikkerhedsselen og gør dig klar til et grinagtigt eventyr med Jørgen Svenstrup og Peter Hansen, de sidste charterguider, der har gjort deres populære podcast til et live show!

Podcasten “De Sidste Charterguider” har opnået kultstatus med over 700.000 lyttere og fire sæsoner fyldt med sjove og vilde historier fra danskernes charterferier i de farverige 80’ere. Den blev endda nomineret til en Zulu Award som bedste podcast og har en imponerende rating på 4.7 på Apple Podcast – hvilket gør det til en af Danmarks sjoveste podcasts.

Showet bringer publikum tilbage til de syndige feriedestinationer, hvor de to uheldige helte møder skæve karakterer som Frække Bert i Palma, en franskmand med listige hænder i Malaysia og oplever hajangreb i Montenegro. Alt sammen krydret med historier fra et livslangt venskab fyldt med drama, plat humor og uforglemmelige øjeblikke.

I to sæt af 45 minutter hver bliver publikum guidet gennem 40 års vilde eventyr. Jørgen og Peter improviserer sig vej gennem fortællingerne, hvilket gør hvert show unikt og uforudsigeligt. Det er en rejse tilbage til 80’erne, hvor toiletpapiret var glat som fotopapir, og kogt flæsk var en del af hverdagskosten.

Showet er ikke for børn eller sarte sjæle, men for dem, der er klar på et nostalgisk og hylende morsomt tilbageblik på de gode gamle dage, hvor charterrejser var en eksplosiv Wham-fest!

Velkommen ombord til en rejse, hvor solen altid skinner – selv når det går galt!

De Sidste Charterguider

De Sidste Charterguider

Ingen kommende events

Book De Sidste Charterguider

Er du på jagt efter en artist, komiker eller helt enkelt en stor entertainer til dit næste live event? Udfyld kontaktformularen og lad os hjælpe dig med at booke dit næste minde.

1/2