Skip to content

Ganger

Mikkel Glenstrup                                                                            PRESSE

Project Manager

John Blicher Madsen

Booking – Agent

Booking

Ganger

Ganger

Ganger består af Mille Mejer Djernæs Christensen, Ninna Lundberg, Andreas Campbell og Thomas Bach Skaarup. Bandet afsluttede i april 2023 deres Mørktropisk-trilogi med albummet Pisk, som fulgte op på lead-singlerne Hugo (feat. DAYYANI), Dum Weekend og Mandariner. Teksterne på albummet er stærkt inspireret af over 100 kærlighedsbreve skrevet mellem Thomas Bach Skaarups forældre, hvis forhold og dets afslutning havde stor indflydelse på familiens liv.

Gangers andet album, Tro – anden del af Mørktropisk-trilogien – blev udgivet i 2020 på Yachtvej digitalt og på vinyl. Albummet blev mødt med ros fra anmelderne og blev af Soundvenue kåret som årets danske album. Bandet prydede forsiderne på både GAFFA’s oktober udgave og Politikens Kulturtillæg, hvor de fik store interviews og reportager. Singlen Styrke blev valgt som P3’s Uundgåelige i uge 39 i 2020.

Efter udgivelsen af Tro vandt Ganger prisen som P3 Talentet til P3 Guld 2020. Albummet blev nomineret til fire Steppeulve, herunder for årets udgivelse, årets tekstforfatter (Thomas Bach Skaarup), årets vokalist (Ninna Lundberg, Mille Mejer Djernæs Christensen og Thomas Bach Skaarup) og årets producer (Anders Boll, Niels Christian Sommer og Thomas Bach Skaarup). Samlet set har Ganger været nomineret til 10 Steppeulve på tværs af deres to album, Mørk og Tro.

I 2023 drog Ganger på en stor turné, hvor de blandt andet optrådte på Store VEGA, Train, Heartland og Roskilde Festival. Deres koncert på Arena-scenen under Roskilde Festival markerede bandets hidtil største show.

Ganger har netop spillet to udsolgte koncerter i DR Koncerthuset.

Book Ganger

Er du på jagt efter en artist, komiker eller helt enkelt en stor entertainer til dit næste live event? Udfyld kontaktformularen og lad os hjælpe dig med at booke dit næste minde.

1/2