Honningbarna (NO)
Honningbarna
Honningbarna
Honningbarna har siden deres debut opnået status som et af Norges mest energiske livebands. Med fem albumudgivelser i bagagen og vundne Spellemann– og P3 Guld-priser, har de cementeret deres plads i både det norske og internationale musiklandskab. Efter en kort pause i 2018, vendte de tilbage med nye medlemmer og friske sange, herunder singlen King Kong Justice, som blev valgt til “ugens sang” på NRK P3. Turnéen i Norge blev hurtigt udsolgt, hvilket bekræftede bandets enorme popularitet.
Selvom Honningbarna havde planlagt flere koncerter i både 2020 og 2021, førte pandemien til, at bandet i stedet trak sig tilbage for at arbejde på deres sjette album. Resultatet blev Animorphs, der udkom i januar 2022 og modtog anmelderroser fra både NRK og Klassekampen, der kaldte albummet et mesterværk og en af Norges bedste punkplader nogensinde. Albummet fik stor opmærksomhed, og hele fire sange blev listet på P3.
Honningbarnas efterfølgende turné var en stor succes, med over 9000 solgte billetter og udsolgte shows på blandt andet Sentrum Scene, flere måneder før koncerten fandt sted.