Skip to content

ORM

Mikkel Glenstrup                                                                                           PRESSE

Booking Agent

 

ORM

ORM

ORMs popularitet i det danske metalmiljø er ikke til at tage fejl af, og deres tidligere udgivelser; albummet ‘Ir’ fra 2019 og EP’en ’Mit Blod’ fra 2020, er blevet skamrost af anmeldere fra blandt andet Politiken, Information og GAFFA. Musikalsk bliver man blæst omkuld af ORMs omskiftelige og dragende univers, hvor mytiske fortællinger om menneske og natur går i symbiose med storslået, melodisk og samtidigt rå og direkte black metal.

ORMs popularitet i det danske metalmiljø er ikke til at tage fejl af, og deres tidligere udgivelser; albummene Ir (2019) og Intet, Altet (2022) samt EP’en Mit Blod (2020), er blevet skamrost af anmeldere fra blandt andet Politiken, Information og GAFFA. Musikalsk bliver man blæst omkuld af ORMs omskiftelige og dragende univers, hvor mytiske fortællinger om menneske og natur går i symbiose med storslået, melodisk og samtidigt rå og direkte black metal.

Som et særligt punkt i deres historie vendte ORM tilbage til deres fødeø Bornholm, efter et aflyst 2020, for at optage en liveversion af ”Mit Blod” på Rønne Theater. Optagelsen blev suppleret med smukke billeder af øens landskaber, der understreger ORMs tætte forbindelse til Bornholms historie, sagn og natur, et klart eksempel på, hvordan deres musik og rødder går hånd i hånd.

I efteråret 2022 fulgte ORM op på deres seneste totalt udsolgte koncerter i København, og tog på turné rundt i hele landet. Her fik de danske fans mulighed for at opleve bandets tårnhøje ambitioner og uhørte grad af musikalsk kompromisløshed når de spiller live – hvilket de blandt andet demonstrerede foran et udsolgt Hotel Cecil i februar 2022, hvor både publikum og anmeldere var balstyriske. Heriblandt kvitterede DEVILUTION.DK med ordene;

”Spilleglæden og tilstedeværelsen på scenen var indlysende og medrivende, lyd og lys lige i skabet og samspillet så skarpt og livligt, som godt og vel 20 års venskab og indøvelse muliggør. Når selve materialet, Ir, ovenikøbet er en så stærk komposition, var de eneste dyk i koncerten, de dynamiske og smukke passager, der danner kontrast til de brutale riffs og hjerteskærende melodier. Begge facetter af Orms musik kom til sine fulde ret. Der er altså bare ikke en finger at sætte”.

I 2024 cementerede ORM deres status som et af Danmarks mest spændende live-bands, da de vandt Årets Live Navn til den første prisuddeling af Den hårde tone. Titlen vil de blive ved med at holde på da de i 2025 fejrer deres 10-års jubilæum med et unikt koncerttriologi i Vega, København. Tre aftner i streg holder de tre forskellige koncerter i Vega.

Book ORM

Er du på jagt efter en artist, komiker eller helt enkelt en stor entertainer til dit næste live event? Udfyld kontaktformularen og lad os hjælpe dig med at booke dit næste minde.

1/2