Slug Kamelen
Om Julie Ralund:
Julie Ralund er bedst kendt som tv-producent og rådgiver, der brænder for at udforske og dele historier om mennesker, der tør følge deres egen vej. Hun har produceret anerkendte programmer som “Slædepatruljen 1&2” og “Alene i vildmarken” på DR1, hvor hun dykker ned i personlige og komplekse emner. Udover sin tv-karriere har Julie også skrevet bøger, herunder ‘Slug kamelen – der kommer flere’ og ‘Håndbogen – fortællinger om, hvordan kvinder onanerer’, som begge udfordrer tabuer med åbenhed og mod.
Som rådgiver og sexolog inspirerer hun andre til at omfavne deres rejse, uanset om de navigerer livet som single, par eller skilsmisseforældre. Med sin varme, empati og en smittende fortællelyst opfordrer Julie os til at finde vores egen plads i verden og have modet til at træde ud af det kendte for at følge vores drømme
Om Flemming Møldrup:
Flemming er bedst kendt som livsstilsekspert i DR1-programmet “Kender du typen?”, hvor han analyserede danskernes livsstil. Derudover har han været vært på “Vild med bøger” på DR K og “Live & Vinyl” sammen med musikjournalist Carsten Holm og serien “Mellem Venner” på TV2 – hvor han og Mads Steffensen undersøgte deres venskab. Oprindelig reklamemand, har skrevet flere bøger, er ivrig fotograf og rådgiver virksomheder i ansvarlighed og bæredygtighed. Med varme, humor og en smittende fortællelyst tager Flemming os med på en rejse der fremkalder både smil og tårer.
Foredrag:
Elsker du højere end du hader?
Der findes få kriser i livet, der kan måle sig med den omvæltning, det er at gå gennem en skilsmisse. Fra den tunge beslutning om at sige farvel til et fælles liv, til at stå midt i konsekvenserne: At være alene, at navigere i et nyt forældreskab, at undvære sine børn i dagevis, mens de bor et andet sted, måske endda med en ny bonusmor eller -far?
Men hvordan er vi egentlig kommet hertil? Skilsmisser og brud mellem par har fundet sted gennem hele menneskets historie, men hvad har vi lært af dem? Hvor langt er vi kommet i skilsmissens evolution? Og vigtigst af alt: Hvordan finder vi hver især vores egen vej igennem den, uden at rive os selv eller vores børn midt over i processen?
Elsk højere end du hader er et erfaringsforedrag, hvor livsstilsekspert Flemming Møldrup og forfatter og sexolog Julie Ralund deler deres personlige rejse fra ulykkelig til lykkelig skilsmisse. De fortæller, hvordan de fandt vejen til et venskabeligt, respektfuldt og konstruktivt fælles forældreskab og giver dig inspiration til hvordan du kan gøre det samme.
Foredraget er bygget op omkring de metoder og erfaringer, som Flemming og Julie brugte og stadig bruger i dag. Det er ærligt, praktisk og inspirerende og giver dig konkrete værktøjer til at håndtere din skilsmisse på en måde, der efterlader alle stærkere.
Er du klar til at finde din egen vej?
Kom og få indsigt, værktøjer og en ny måde at se din skilsmisse på. For det handler ikke kun om at komme videre, det handler om at komme godt videre. Sammen og hver for sig.