Skip to content
ALOK
ALOK

Vi opfordrer til at man benytter de officielle salgssteder, når der skal erhverves billet til et af vores arrangementer. Vi kan kun garantere for billettens ægthed, hvis den er købt igennem et af disse officielle salgssteder.

Den indflydelsesrige komiker, forfatter og debattør ALOK indtager Studie 2 i DR Koncerthuset 17. juli.

 

ALOK (de/dem) er en international anerkendt transfeminin forfatter, komiker, performer, modeikon, mediepersonlighed, aktivist og debattør. ALOK har optrådt i mere end 40 lande, og er kendt for deres karakteristiske performance stil, som integrerer poesi, comedy og søger at udforske temaer om traumer, tilhørsforhold og den menneskelige tilstand.

 

I 2021 var ALOK et af hovednavnene til et udsolgt show på New York Comedy Festival, og de har netop optrådt på Just For Laughs i Vancouver. Nu venter blandt andet deres amerikanske hjemland og hen over sommeren kan også fans i Europa glæde sig til at opleve ALOK live.

 

ALOK er på NBC’s Pride 50 liste over de mest indflydelsesrige stemmer i LGBTQ-miljøet, og de er skaberen af #DeGenderFashion-bevægelsen og har skrevet bogen Beyond the Gender Binary, som beskrives som “a clarion call for a new approach to gender in the 21st century.”. Bogen er baseret på deres egne oplevelser som en kønsnonkonform artist.

 

ALOK kan lige nu opleves i Netflix doku-serien Getting Curious With Jonathan Van Ness. De har også medvirket i HBO serien Random Acts of Flyness og dokumentaren The Trans List.