Skip to content
Andrea Bocelli + Special Guest: Zucchero

Ingen kommende events

Vi opfordrer til at man benytter de officielle salgssteder, når der skal erhverves billet til et af vores arrangementer. Vi kan kun garantere for billettens ægthed, hvis den er købt igennem et af disse officielle salgssteder.

En af verdens største stemmer vender tilbage Danmark næste år

Den italienske stjernetenor Andrea Bocelli bringer sin store stemme til København og Herning næste år, hvor han besøger Jyske Bank Boxen 26. marts og Royal Arena 28. marts på sin skandinaviske tour.

“Verdens smukkeste stemme” – Al Jarreau

Publikum har en storslået og magisk aften i vente, når Andrea Bocelli besøger Herning og København til foråret næste år. Flankeret af symfoniorkester og et storslået kor vil stjernetenoren fremføre nogle af operaens største arier og sine egne populære hits i Jyske Bank Boxen og Royal Arena.

Andrea Bocelli har tidligere besøgt Danmark og imponeret med sin store stemme i et fuldstændig udsolgt Royal Arena i 2019. Ligeledes imponerede Bocelli i Påsken 2020, da han indtog en mennesketom Duomo di Milano katedral, da de fleste af verdens byer lå øde hen på grund af pandemien, med budskabet Music For Hope.

Den Toscana-fødte stjerne har i mere end 3 årtier vundet hjerter og bjergtaget det meste af verden med sin overdådige stemme og betragtes i dag som en af vor tids største tenorer. Andrea Bocelli har solgt mere end 80 millioner album på verdensplan og har sunget duetter med kunstnere som Sarah Brightman, Eros Ramazotti og Céline Dion.

I 2018 udgav Andrea Bocelli albummet – hans sekstende studiealbum og første album med originalt materiale i 14 år. Det fulgte han op med albummet Believe, der udkom sidste år, og som blandt andet byder på smukke sange på modersmålet og klassikere som ”Halleluja” og ”Amazing Grace”.

Til næste år tryllebinder den populære verdensstjerne atter Danmark, når han både gæster Herning og København – traditionen tro bakket op på smukkeste vis af Stockholm Concert Orchestra og Koncertforeningens Kor.

Andrea Bocelli Foundation is proud to partner with PLUS1 so that 1EUR* will go towards empowering people and communities in situations of poverty, illiteracy, and distress due to illness and social exclusion. www.plus1.org www.andreabocellifoundation.org