Vi opfordrer til at man benytter de officielle salgssteder, når der skal erhverves billet til et af vores arrangementer. Vi kan kun garantere for billettens ægthed, hvis den er købt igennem et af disse officielle salgssteder.
Bon Entendeur skyder musikalsk konfetti af i Store VEGA
Den franske duo er mestre i at levere eklektiske sammensmeltninger af gamle samples fra 60’erne og 70’erne og sætte dem i en moderne ramme, spækket med uptempo beats og legesyge synths.
På debutalbummet Aller-Retour fra 2019, var det deres erklærede mål at fremhæve fransksproget musik fra 70’erne og bringe det ind i nutiden. Fire år senere opnåede det velanmeldte album platin og megahittet “Le temps est bon” har på nuværende tidspunkt over hundrede millioner afspilninger alene på Spotify.
De har i år udgivet deres tredje studiealbum, Rivages, der følger op på det guld-certificerede Minuit fra 2021.
På det nye album inviterer lydmagikerne lytterne på et elektronisk krydstogt til Middelhavet. Rivages fortæller historien om en forunderlig rejse til søs, med musikalske langgange ved bl.a Den Franske Riviera, de smukke italienske og spanske kyster, og videre mod Kairo og de nordafrikanske strande. Gennem de 12 numre sender de lytteren på en solrig rejse med deres funklende synth teksturer og guitarfigurer. Numrene er spækket med påvirkninger fra sydeuropæisk og nordafrikanske musiktraditioner. Bon Entendeurs musikalsk stil beskrives som elektro-chill med elementer fra disco, funk og hiphop-beats. En potent mikstur af gamle lydcollager og moderne lyduniverser. Den 23. november kan du påmønstre deres musikalske krydstogtskib i Store VEGA og sejle mod den smukkeste solnedgang.