Daniel Howell
Ingen kommende events
Vi opfordrer til at man benytter de officielle salgssteder, når der skal erhverves billet til et af vores arrangementer. Vi kan kun garantere for billettens ægthed, hvis den er købt igennem et af disse officielle salgssteder.
Den engelske YouTuber, radiovært og forfatter er klar til at erobre verdens livescener med sit nye comedyshow med den optimistiske titel We’re All Doomed!. Danske fans af den kække onlinepersonlighed kan glæde sig til at opleve showet i DR Koncerthuset 22. februar 2023.
Daniel Howell er en af verdens mest stressede og deprimerede succesfulde entertainere. Han er blevet kendt for sin brutalt ærlige selvironi og sarkastiske humor, og har gjort det til sit varemærke at gennembore alt, hvad der er galt med verden – og ikke mindst sig selv. Hans dedikerede publikum og følgere er med ham overalt, uanset om det drejer sig om bestseller bøger, hans prisvindende radioprogram på BBC, online content, der har milliarder af visninger på tværs af hans platforme, eller udsolgte verdensturnéer med sit high-concept comedy, hvor han har optrådt for over 500.000 mennesker i 18 lande.
Alt imens han har lavet grusomme jokes for egen regning, har Dan ligeledes delt ud af sine personlige udfordringer med seksualitet og mentalt helbred, der resulterede i hans seneste special Gay and Not Proud og #1 bestselleren You Will Get Through This Night – en ”no nonsense” guide til, hvordan man ikke mister forstanden. Samtidig har han været stolt ambassadør for Stonewall og Young Minds.
Hans nye storslåede solo comedyshow We’re All Doomed! er blevet til, da vi ifølge Daniel Howell lige så godt kan begynde at acceptere menneskelighedens skæbne, der konstant er truet af dommedag. Og hvis vi ikke kan finde på en grund til at være håbefulde for fremtiden, så kan vi i det mindste grine, som var det verdens undergang… for det er det sikkert. Turnéen skal rundt i hele verden (mens den stadig er her), hvor Dan vil indtage ikoniske spillesteder som London Palladium, Kings Theatre i NYC, The Ace i Los Angeles, samt ikke mindst DR Koncerthuset til næste år.