De Danske Hyrder
Ingen kommende events
Vi opfordrer til at man benytter de officielle salgssteder, når der skal erhverves billet til et af vores arrangementer. Vi kan kun garantere for billettens ægthed, hvis den er købt igennem et af disse officielle salgssteder.
De Danske Hyrder fejrer 10-års jubilæum der hvor det hele startede
Til maj 2023 har De Danske Hyrder 10-års jubilæum – det fejrer de med en koncert 30. september på Forbrændingen i Albertslund og lader igen det hele eksplodere, der hvor det hele startede.
Bestående af fire bedste venner – Martin, Frederik, Adam og Oliver, aka. Marty, Bering, Ado og Oli – er De Danske Hyrder, hvis navn kommer fra en gammel drukvise. Med deres festglade tracks om ungdommen, venskaber, gode tider og drengerøvslivets generelle trummerum i blandt andet Albertslund, har drengene gjort indtryk på den danske ungdom. Der er altid gode vibes og glade dage, når hyrderne fyrer op for festen til deres energiske og sveddryppende liveshows. Der samles i flok når hyrderne kalder til episk fest. Dette blev f.eks. slået fast, da hyrderne spillede til Wonderfestiwall og GAFFA kvitterede med en flot anmeldelse og disse ord:
”Publikum er begejstrede, der bliver sk(r)ålet på både på og foran scenen, ikke mindst kampråbet ”DDH”, og mange rapper med på sangene… (…) Dermed er De Danske Hyrder velegnet til enhver festlig lejlighed – skål!” – GAFFA
Nu vender hyrderne tilbage til der hvor hele rejsen begyndte, nemlig på Forbrændingen i Albertslund. Stedet hvor De Danske Hyrder spillede deres første koncert nogensinde.
”Vi omfavner landets ungdom fra vores hjemstavn! Den første koncert i DDH blev spillet på Forbrændingen, så selvfølgelig findes der intet bedre sted at fejre vores 10-års jubilæum. Vi skal tilbage til rødderne og energien og lade det hele eksplodere på Forbrændingen. Stedet der gav os en chance tilbage i 2013.” – Martin Dam, DDH
DDH-fans kan godt glæde sig til en aften i fuld ekstase, når drengene tager deres velkendte hits og nye festlige tracks med sig på scenen. Gruppens katalog er vældigt og består blandt andet af populære fan-favoritter som ”Billige Bajer”, ”15 år”, ”Med Mine Drenge” og ”Jeg Er Fuld Hele Tiden Og Er Pisse Ligeglad Du” og har mere end 80 millioner streams på Spotify alene. De har spillet på alt fra de fleste af landets gymnasier, til de helt store scener på Smukfest, Tinderbox, Nibe- og Jelling Festival. De har også optrådt et utal af gange i Lille- og Store Vega, hvor stemningen ikke har fået for lidt hos de mange fans, der tropper op hver eneste gang. Musikkarrieren har taget fart siden den første koncert tilbage i 2013, og der er ingen tvivl om, at De Danske Hyrder kommer til at føre fåreflokken til den vildeste fest, når de endnu en gang blæser taget af Forbrændingen 30. september 2023.