De Sidste Charterguider
Vi opfordrer til at man benytter de officielle salgssteder, når der skal erhverves billet til et af vores arrangementer. Vi kan kun garantere for billettens ægthed, hvis den er købt igennem et af disse officielle salgssteder.
EVENTYRET LEVER! NU KOMMER KULT PODCASTEN DE SIDSTE CHARTERGUIDER – LIVE PÅ BREMEN
Danmark måske sjoveste podcast – ja, det synes de i hvert fald selv, De Sidste Charterguider
Er du klar til at tage på en tidsrejse tilbage til Palma de Mallorca i 1985, hvor solen altid skinner, og hvor der er masser af kolde cervezas. Så spænd sikkerhedsselen og gør dig klar til et grineren eventyr med Jørgen Svenstrup og Peter Hansen, De Sidste Charterguider, der har gjort deres populære podcast til en live podcast! Podcasten “De Sidste Charterguider” har opnået kultstatus med over 800.000 lyttere og fire sæsoner fyldt med sjove og vilde historier fra de gamle charterguider på danskernes charterferier i de farverige 80’ere. Nu udkommer et nyt afsnit hver uge.
Den blev endda nomineret til en Zulu Award som bedste podcast og har en imponerende rating på 4.7 på Apple Podcast – hvilket gør det til en af Danmarks sjoveste podcasts. Showet bringer publikum tilbage til festlige feriedestinationer, hvor de to uheldige helte møder skæve karakterer og blandt andet oplever hajangreb i Montenegro. Alt sammen krydret med historier fra et livslangt venskab fyldt med drama, plat humor og uforglemmelige øjeblikke.
I to sæt bliver publikum guidet gennem 40 års vilde eventyr. Jørgen og Peter improviserer sig vej gennem fortællingerne, hvilket gør hvert show unikt og uforudsigeligt. Det er en rejse tilbage til 80’erne, hvor toiletpapiret var glat som fotopapir, håret havde bundpermanent og Georg Michael var guden. Showet er ikke for børn eller sarte sjæle, men for dem, der er klar på et nostalgisk og hylende morsomt tilbageblik på de gode gamle dage, hvor charterrejser var en eksplosiv Wham-fest!
Velkommen ombord til en rejse, hvor solen altid skinner – selv når det går galt!