Skip to content
Denzel Curry
Denzel Curry + support: Skt. DeLarge og Playthatboizay

Vi opfordrer til at man benytter de officielle salgssteder, når der skal erhverves billet til et af vores arrangementer. Vi kan kun garantere for billettens ægthed, hvis den er købt igennem et af disse officielle salgssteder.

Fontæne af vilde flows fra Denzel Curry 

Den amerikanske rapstjerne Denzel Curry pakker Store VEGA ind i kaskader af vilde flows, når han den 21. maj står på scenen i Store VEGA.  

Denzel Curry er en af de vigtigste bannerførere for den spirende Florida-hiphop, der skød frem med navne som XXXTentacion og SpaceGhostPurrp. Med en vanvittig teknik og en særegen evne til at kickstarte episke hiphopfester har Denzel Curry sat sig solidt på den amerikanske rapscene 

Sidste år udgav han sit femte studiealbum, UNLOCKED, der er spækket med Currys karakteristiske tysmørke-lyrik og raspende flow på en bund af tonstung trappede-beats. Albummet er skrevet i samarbejde med den anerkendte producer Kenny Beats. 

Da han i 2018 spillede i et tætpakket Lille VEGA, blæste han træet af væggene med bangers som “Taboo”, “Clout Cobain” og “ULT”. Soundvenue var på pletten og skrev i rosende vendinger:  “Koncerten var uden tvivl en fest. Curry osede af karisma og energi i løbet af det meste af aftenen, og musikkens bastunge beats var garant for mangt en moshpit.”

I 2019 udgav han det anmelderroste album ZUU, der fulgte op på kultalbummet Ta1300. På albummet vender rapperen hjem til sin fødeby Carol i det sydlige Florida. Med intense tekster og tempofyldte produktioner dykker han ned i den lyd, som har sat staten på det musikalske hiphop-landkort.