Skip to content
Iliza Shlesinger
Iliza Shlesinger + Support: Mikkel Klint Thorius

Vi opfordrer til at man benytter de officielle salgssteder, når der skal erhverves billet til et af vores arrangementer. Vi kan kun garantere for billettens ægthed, hvis den er købt igennem et af disse officielle salgssteder.

Den prisvindende amerikanske komiker og skuespillerinde Iliza Shlesinger vender tilbage til Danmark til vinter

Iliza Shlesinger er en af de mest populære komikere i sit amerikanske hjemland og har også erobret resten af verden med sin knivskarpe comedy, geniale parodier og hylende morsomme samfunds-betragtninger. 17. december kan hun opleves i Falkoner Salen i København.

“If you don’t know who Iliza Shlesinger is, you’re doing life wrong” – Odyssey

I 2021 besøgte Iliza Shlesinger Danmark for første gang, hvor hun indtog DR Koncerthusets Koncertsal på sin Back in Action tour og gav to udsolgte shows. Med spidse og sjove observationer omkring mænd, forhold og den store dating- verden er Iliza Shlesinger en af de mest elskede komikere i USA. Hun er mester i social satire med et feministisk afsæt, og hendes evne til at oversætte komplekse følelser til humoristiske øjeblikke har gjort Iliza vanvittig populær, og hendes dedikerede og loyale fanbase er konstant voksende.

Iliza Shlesinger kan opleves i The Iliza Shlesinger Sketch Show på Netflix, og hun udgav sidste år sin sjette Netflix Special Hot Forever. Sideløbende med sin travle comedy-karriere, kan hun opleves i film som Spenser Confidential og Good on Paper, som forfatter med bøgerne Girl Logic: The Genius and the Absurdity og All Things Aside samt som vært på podcasten AIA: Ask Iliza Anything.

Iliza Shlesinger startede karrieren i den verdensberømte comedy-klub The Improv i Hollywood, og der gik ikke længe før TV-branchen fik øjnene op for det unge comedytalent. De næste par år medvirkede Iliza i flere TV-serier, og i 2008 blev hun den første kvindelige vinder af Last Comic Standing. Fire år senere havde den første af hendes nu seks specials premiere på Netflix.

Til december kan Iliza Shlesinger endelig igen opleves på dansk jord, når hun bringer sin Hard Feelings tour til København, hvor hun rykker ind i Falkoner Salen.