Skip to content
Ingrid Andress
Ingrid Andress

Det GRAMMY-nominerede stjerneskud Ingrid Andress besøger Danmark

Den tre gange Grammy nominerede singer-songwriter, Ingrid Andress, går dybere end nogensinde før, og udforsker mørket og lyset i os alle på sit længeventede andet album Good Person, der er ude nu.

 

På de 13 numre, som Andress selv i høj grad har været med til at både producere og skrive, fortsætter hun evnen til dyb refleksion i sin sangskrivning. Efter at have gennemgået enorme forandringer på alle parametre de seneste to år, og overvundet enorme karrieremæssige udfordringer, måtte Andress erkende, at den bedste vej frem var mod og vilje til at være endnu mere ærlig og ægte.

 

Undervejs har hun ligeledes gennemgået forandringer i sit privatliv, og opdagede at de nye sange ledte vejen, og åbenbarede en masse følelser, hun ikke var bekendt med endnu. Hun eksplorerede vovede eksperimenterende lyde, der blander vocoder og banjo, svingede fra svævende orkestrering til sparsomme akustiske arrangementer og fandt uudforskede områder af sit vokalregister.

 

Good Person følger op på hendes triumferende debut Lady Like fra 2020, der blev udråbt som “one of the year’s strongest albums” af Associated Press. Det blev et af Billboards Top 10 Best Country Albums samme år, og slog rekorden som det mest streamede country debutalbum af en kvindelig artist. Udover albummets guldcertificerede titelnummer, indeholdt Lady Like ligeledes hendes multiplatin sælgende nummer-et single ”More Hearts Than Mine”, der skrev historie som den eneste debutsingle fra en kvindelig soloartist, der nåede i Top 20 på country radiostationerne i 2019.

 

Albummet var ligeledes nomineret til prisen for bedste countryalbum ved 63rd Annual GRAMMY Awards, hvor hun også var nomineret i kategorierne Best Country Song og Best New Artist, der gjorde hende til den eneste countryartist, som var nomineret i en af de store kategorier.

 

Hun har netop afsluttet en omfattende turné sammen med Keith Urban, hvorefter hun igen gik nummer et på countryradiostationerne med den platincertificerede single ”Wishful Drinking (feat. Sam Hunt)”. Derudover kan Andress fejre den imponerende milepæl at have passeret en milliard streams på verdensplan, og er nu klar til at drage på sin første globale headliner tour i 2023.