Jo Koy
Vi opfordrer til at man benytter de officielle salgssteder, når der skal erhverves billet til et af vores arrangementer. Vi kan kun garantere for billettens ægthed, hvis den er købt igennem et af disse officielle salgssteder.
Comedystjernen Jo Koy vender tilbage til Danmark
Da Jo Koy besøgte Danmark første gang i 2018, blev billetterne til hans to shows på Bremen Teater revet væk på ingen tid, og ved hans seneste besøg i Falkoner Salen i 2023 mødte de danske fans igen talstærkt op. Nu får publikum endnu en chance for at opleve den verdenskendte stand-up-komiker live.
Siden Jo Koy første gang gik på scenen på en lille café i Las Vegas, er det gået stærkt. Med sin energiske stil, skarpe imitationer og personlige historier – ofte inspireret af hans farverige familie og kulturelle baggrund – har han opbygget en enorm fanskare verden over. I dag udsælger han nogle af verdens største scener, blandt andet Mall of Asia Arena i Manila, The Forum i Los Angeles, Coca-Cola Arena i Dubai, ICC Theatre i Sydney og Radio City Music Hall i New York.
Jo Koy har optrådt siden 1990’erne og fik sit store gennembrud i The Tonight Show with Jay Leno. Hans popularitet voksede med optrædener i blandt andet Chelsea Lately og hans mange gæsteoptrædener i The Adam Carolla Show.
I 2022 headlinede han Madison Square Garden under The New York Comedy Festival, og samme år udgav han både sin selvbiografi Mixed Plate: Chronicles of an All-American Combo, spillefilmen Easter Sunday og sin fjerde Netflix-special Live From The Los Angeles Forum.
I 2026 bliver han og Gabriel ”Fluffy” Iglesias de første komikere, der har udsolgt SoFi Stadium, og med sit nye show Just Being Koy fortsætter Jo Koy sin globale succes. Til juni kan danske fans igen opleve hans skarpe, personlige og hylende morsomme stand-up, når han indtager DR Koncerthuset i København.