Skip to content
Niarn
Niarn - Himmelfarten Tour 2024

Niarns Himmelfart

I år blev Niarns genopstandelse en realitet med en Danmarks tour, som rapperen netop har rundet af med en udsolgt koncert i VEGA. Her annoncerede antihelten fra Dobbelt A også, at han slutter rejsen i 2023, hvor han besøger 8 danske byer. Grundet sygdom blev touren udskudt til 2024. 

”Jeg siger ikke, jeg forsvinder for evigt, jeg siger bare, nu tager vi en sidste tour i denne omgang” – Niarn

I 2021 kunne Niels Roos dele med sine mange fans, at Niarn genopstod, da han annoncerede en koncert VEGA, der blev meldt udsolgt på få timer. Én koncert blev til en tour i hele landet, og publikum kunne efter næsten et årtis stilhed fra Niarn opleve Genopstandelsen af en Danmarks største rappere. Myten om Niarn er i den grad blevet til virkelighed, og i 2024 slutter han rejsen med en sidste tour.

“Det har virkelig været overvældende at komme ud og mærke folks energi igen efter så mange år i graven. Jeg kan mærke, at Niarn har fxxking mere at give af! Og hvad kommer efter Genopstandelsen – det gør Himmelfarten. Den tid er kommet nu.”

Niarn bragede for alvor ind på den danske hiphop-scene i 2004 med sit debutalbum Årgang 79’, der indbragte rapperen en guldplade. Debuten fulgte han op med den lige så store succes Antihelt to år senere.

Med succesen fulgte endnu et album; Rød Aaalborg, et travlt liv med utallige timer på landevejene, tid i backstagelokaler med køleskabe fyldt med fristelser, og den gentagende fest til den lyse morgen. Et liv i overhalingsbanen, der kom til en brat ende, da Niarn forsvandt ind i fristelserne og satte misbrug over menneske, som endte i livstruende følger og en tur på intensiv. Året efter, i 2014, meddelte Niels Roos i Aftenshowet på DR1, at han stoppede karrieren under navnet Niarn.

Anno 2022 har Niels Roos levet i ædruelighed siden sin indlæggelse. Han er blevet far og har brugt sin tid på at fortælle om Niarn i form af foredrag, bøger og dokumentarfilm.