Skip to content
RondoDaSosa
RondoDaSosa

Vi opfordrer til at man benytter de officielle salgssteder, når der skal erhverves billet til et af vores arrangementer. Vi kan kun garantere for billettens ægthed, hvis den er købt igennem et af disse officielle salgssteder.

Rapfænomenet RondoDaSosa kommer til Danmark!

Den 1. marts blæser italienske Rondodasosa panelerne af Lille VEGA, når han rapper dig gennem sit energiske univers.   

Personlige tekster, energi og genrejsning er grundstenene i Mattia Barbieri aka. Rondodasosas DNA. Musikalsk mixer han det med UK-drill og rap med tydelig inspiration fra hjembyen Milan0. Kombinationen har sikret ham positionen som en af de største rappere i hjemlandet.

Barbieri tromlede ind i musikfans’ bevidsthed med hittet “Louboution” sammen med Vale Pain. Og den produktive rapper fortsatte stimen af hypede samarbejder, da Central Cee og Nko var featuring på hans sang “Movie”.

I 2022 blev tjenesten gengældt, hvor Rondodasosa var featuring på Central Cees single “Eurovision” sammen med en kæmpe flok af europæiske rappere som Baby Gang, A2 Anti, Morad, Beny Jr, Ashe 22 og Freeze Corleone.

Det blev også året, hvor rapperen udsendte sit debutalbum, TRENCHES BABY, hvorpå han også inviterede flere musikalske kollegaer som blandt andre thasup,  Lazza, Capo Plaza, Vale Pain, Rose Villain, Ghali  samt Gazo og Russ Millions. Albummet bragede ind på Spotifys playlister, og rapperen fik æren af at figurere på Spotifys billboard på Times Square i New York.

Barbieri er vokset op i det milanesiske kvarter San Siro, hvor flere andre italienske rappere også stammer fra. Sammen har de dannet crewet San Siro – Zona 7. Det består af Rondodasosa, Sacky, Vale Pain, Neima Ezza, Keta og Kilimoney, og de udgav sidste år albummet Seven 7oo Mixtape.