Self Deception & Ankor + Special Guest: Lauren Babic
Vi opfordrer til at man benytter de officielle salgssteder, når der skal erhverves billet til et af vores arrangementer. Vi kan kun garantere for billettens ægthed, hvis den er købt igennem et af disse officielle salgssteder.
Self Deception & Ankor vælter Pumpehuset til december
To af Europas stærkeste rock- og metalbands forener kræfterne til vinter, når svenske Self Deception og spanske Ankor vælter Pumpehuset på deres fælles UK/EU-tour 18. december 2026.
Self Deception har markeret sig som et af Skandinaviens mest spændende rockbands med deres eksplosive liveshows, massive hooks, tunge riffs og kompromisløse energi. Bandet beskriver selv deres lyd som en “lyserød eksplosion” – en perfekt blanding af knusende hardrock og uimodståelige melodier. Med det nye album ONE OF US fortsætter Self Deception deres fremmarch på den europæiske rockscene og cementerer deres ry som et band, der leverer ren energi fra første til sidste tone.
Det alternative metalband har de seneste år opbygget en massiv international fanskare med deres intense mix af alternativ metal, elektroniske elementer og stærke melodier. I front står den karismatiske sangerinde Jessie Williams for et band, der bevæger sig ubesværet mellem metal-riffs og elektroniske elementer, en kombination der får bandet til at balancere rå intensitet med sårbarhed. Ankor har netop udgivet deres nye single “DANZO – Lying Ghost” i samarbejde med MAH (siM), som endnu engang viser bandets evne til at kombinere tunge guitarriffs, med elektroniske trommer og melodisk intensitet.
Der er der er lagt op til en intens aften, hvor publikum kan se frem til en oplevelse med eksplosiv energi, høj puls og fuld intensitet fra start til slut, når de to bands i selskab med special guest Lauren Babic indtager Pumpehuset til december.