Skip to content
The Afghan Whigs
The Afghan Whigs

Vi opfordrer til at man benytter de officielle salgssteder, når der skal erhverves billet til et af vores arrangementer. Vi kan kun garantere for billettens ægthed, hvis den er købt igennem et af disse officielle salgssteder.

The Afghan Whigs rammer de europæiske landeveje med både festival- og venueshows over store dele af Europa for første gang i fem år med nyt album.

I sidste måned udgav The Afghan Whigs en ny single ’I’ll Make You See God,’ som er deres første nye musik siden albummet ’In Spades’ fra 2017.  På nummeret kan man høre at Greg Dulli stadig er et sangmæssigt kraftcenter her tredive år efter bandets undfangelse i 1986. “Det er en af de sværeste rock sange, vi nogensinde har lavet,” bemærker Greg Dulli.” Det blev skrevet og udført på ren og skær adrenalin.”

Siden de blev dannet i Cincinnati, Ohio i 1986, er afghanerne altid gået imod konventionerne. På den kanvas af grunge, som kendetegnede musikscenen i første halvdel af 90’erne, skilte Whigs sig ud iklædt jakkesæt og en tilbøjelighed til snarere at glide ind i Marvin Gaye-groove end til at forfalde til et Black Sabbath-agtige rifferier.

Whigs vendte tilbage fra en 11-årig pause i 2012 og har siden udgivet to anmelderroste plader, ‘Do to the Beast’ (2014) og ‘In Spades’ (2017), hvor de gravede endnu dybere i deres righoldige mængde af inspirationskilder.

Nu kan fans glæde sig over at de både har nyt album på vej og at man kan opleve dem live i spillestedet Amager Bio i København.