Skip to content
Tom Segura

Tom Segura

Vi opfordrer til at man benytter de officielle salgssteder, når der skal erhverves billet til et af vores arrangementer. Vi kan kun garantere for billettens ægthed, hvis den er købt igennem et af disse officielle salgssteder.

Komiker, podcaster, forfatter og skuespiller Tom Segura er et af de største navne på den amerikanske og den internationale comedyscene. Han har senest optrådt for udsolgte publikummer på sin I’M COMING EVERYHERE WORLD TOUR til store roser fra anmelderne. Som titlen på touren angiver skal den populære komiker hele verden rundt, hvilket tager ham til DR Koncerthuset og hans første show i Danmark.

 

Han er bedst kendt for sine Netflix-specials Ball Hog (2020), Disgraceful (2018), Mostly Stories (2016) og Completely Normal (2014); knap fem timers Segura Binging lige der. På Instagram er han også er en stor kanon, hvor han fra profilen @seguratom dagligt deler videoer fra hans tour life, behind the scenes indhold og andet godt med hans over to millioner følgere.

 

I juli 2022 udgav han sin New York Times bestseller- og debutbog ”I’d Like To Play Alone, Please” til stor ros fra Forbes, der kaldte den “laugh out loud funny”. Paste Magazine beskrev ham som en forfatter med “…a natural and capable storytelling ability, one that lifts his narratives out of average anecdote fare and plants them firmly in hilarious ground.”

 

Sammen med hans kone komikeren Christina Pazsitzky er han vært på den populære podcast Your Mom’s House, som har hjemsted hos Your Mom’s House (YMH) Studios. Her har hans anden hit-podcast co-hosted med Bert Kreischer, 2 Bears 1 Cave, også hjemme.

 

På hans voksende skuespiller-cv står filmen Countdown med Elizabeth Lail, Instant Famliy med Mark Wahlberg og Rose Byrne samt Opening Act og Flinch øverst. Seguras tv-krediteringer inkluderer shows som The Late Show with Stephen Colbert, Conan, Workaholics, Happy Ending og How To Be A Grown Up.