FABRÄK
FABRÄK
FABRÄK
FABRÄK har med sikkerhed taget det danske musiklandskab med storm og banet vejen til tops med imponerende hast. De startede deres rejse med at udgive trapmusik på Soundcloud og debuterede med albummet Rige Børn Leger Bedst i 2022, som blev mødt med bred anmelderros og nomineret til flere priser.
Musikstilen er en unik blanding af punk, rock og hip-hop, der kombinerer attitude, oprør, samfundskritik og en stor portion selvbevidsthed. Den eksplosive duo, bestående af Anton Gadegaard Dyrby og Sixten Pozsonyi Rasmussen, er kendt for deres højenergiske liveshows, som sikrede dem en nominering til Årets Nye Livenavn ved Danish Music Awards 2022. De formår at samle både unge og ældre med deres vilde koncerter, uanset om det er under den bagende sol på sommerens festivaler eller under de blændende scenelys på landets spillesteder. FABRÄK har virkelig fået det danske medielandskab til at spærre øjnene op og nysgerrigt følge med i duoens originale og disruptive musikalske univers.
I foråret 2023 tog FABRÄK på deres længste tour til dato, hvor de besøgte 23 byer rundt i landet, hvilket blev mødt med stor begejstring fra både fans og musikanmeldere. Soundvenue kvitterede med 5 stjerner for deres show på Train i Aarhus og beskrev det som en “triumferende koncert” og “punket som bare fanden”.
I starten af 2024 udgav FABRÄK deres længeventede andet album, PLASTIKVERDEN, der fik flotte anmeldelser fra både Soundvenue og GAFFA, som gav det henholdsvis 4 og 5 ud af 6 stjerner. Efter albumudgivelsen ramte duoen vejene igen og besøgte de fire største danske byer, og de tog endda deres sveddryppende liveshows til Norge, hvor de spillede to koncerter i eget navn.
I efteråret 2024 kan FABRÄK fanges live, når de brænder julen ned i flere danske byer.
- FABRÄK LIVE