Skip to content

Bert Kreischer

Vi opfordrer til at man benytter de officielle salgssteder, når der skal erhverves billet til et af vores arrangementer. Vi kan kun garantere for billettens ægthed, hvis den er købt igennem et af disse officielle salgssteder.

Den populære komiker Bert Kreischer smider toppen i København næste år

Bert Kreischer, der sidst gæstede Danmark med to udsolgte shows på Bremen Teater i 2018, inviterer igen med ind i sit vilde comedymaskineri, når han indtager DR Koncerthuset på sin Tops Off World Tour 11. januar.

Bert Kreischer, også kendt som ’The Machine’, betegnes i USA som en af de bedste historiefortællere i sin generation – blandt andet på grund af sin evne til at skildre den stereotypiske amerikanske college party boy på vej ind i en midtvejskrise.

Denne skildring startede allerede i 1997 med en festlig reportage i magasinet Rolling Stone, som besøgte Kreischers universitet Florida State University, og udnævnte ham som ”the top partier at the Number One Party School in the country”.

Der er løbet meget øl gennem Kreischers vom siden, og han betragtes i dag som et ”sjældent og utroligt talent” (Interrobang). Tops Off World Tour følger i rækken af tidligere comedy tours og specials som Body Shots World Tour, The Machine, Comfortably Dumb og Hey Big Boy.

Med blandt andet de tidligere shows, hans podcast Bertcast, YouTube-showet Something’s Burning og bogen Life of the Party: Stories of a Perpetual Man-Child (2014), har Kreischer med stor succes fundet sin helt egen stil af indsigtsfuld og tåkrummende komik.

Han gæstede senest Danmark i 2018 med to komplet udsolgte shows på Bremen Teater på sin Body Shots World Tour, og i 2023 er den populære komiker klar til igen at smide blusen og sætte gang i danskernes latter- og drikkemuskler, når han indtager scenen i DR Koncerthuset til januar.