Skip to content

BODYSLAM Women's Wrestling Fight Night

Vi opfordrer til at man benytter de officielle salgssteder, når der skal erhverves billet til et af vores arrangementer. Vi kan kun garantere for billettens ægthed, hvis den er købt igennem et af disse officielle salgssteder.

Bodyslam! Women’s Wrestling Fight Night

I år tager vi Kvindernes Internationale Kampdag bogstaveligt, når patriarkatet nikkes en skalle i Store VEGA. Bliv ramt af øretævende smæld i hvert ringhjørne – det kommer på ingen måde til at gå stille for sig. Det er et hold af nordens mest intimiderende wrestlere, der mødes face-to-face i ringen, når den mandsdominerede verden får en mavepuster. Aftenen byder på et imponerende line-up af wrestlere, der spænder med musklerne. Publikum har derfor en uforglemmelig aften i vente, når Store VEGA omdannes til en decideret kampplads.

 

Line-up:

Aliss Ink
“The Scandinavian Dragon” er BODYSLAM Women’s Champion og med optrædener overalt fra Japan til USA er hun Skandinaviens største wrestler i dette årtusind. Inden hun fik wrestling-verden i headlock, havde hun det sorte bælte inden for flere kampsportsgrene.

Alexxis Falcon
Direkte fra det nordøstlige England er Alexxis Falcon Prinsessen fra Wales, der redder sig selv.

Amy Heartbeat
Positivitet og kærlighed overvinder alt, hvis man spørger Amy Heartbeat – men tag ikke fejl, hun slår nu stadig en proper næve.

Cory Zero
Den smerten der påføres modstanderen er mindst lige så vigtig som en sejr for denne sadistiske ekspert i submission-wrestling.

Diana Strong
Udseende kan narre! Diana Strong er en af de mest vindende udøvere af powerlifting i sit Polske ophav.

Jessica Love
Jessica Love aka “The Broken Doll” har en knusende villain origin story: Hun mistede forstanden, da hendes smukke ansigt blev ødelagt under en wrestling-kamp. Nu skal alle opleve hendes smerte!

Madison Marley
Danmarks absolutte wrestling-wunderkind. I en alder af kun 17 år er Madison Marley Skandinaviens mest lovende wrestling-talent.

Mila Smidt
Mila Smidt kommer fra en fransk familie af brydere på Olympisk niveau. Denne stamtavle skal ingen sætte en finger på, og med en arrig attitude beviser hun, at hendes arv ikke er for sjov.

Regina Rosendahl
Den finske “Ice Queen” er en sand pioner i Nordisk wrestling. Da hun startede var hun den eneste kvinde. Nu er hun en bitter veteran, der føler at ungdommen har det alt for let – i hvert fald indtil de står overfor hende i ringen.