Skip to content
Dillistone

Vi opfordrer til at man benytter de officielle salgssteder, når der skal erhverves billet til et af vores arrangementer. Vi kan kun garantere for billettens ægthed, hvis den er købt igennem et af disse officielle salgssteder.

Dillistone indtager Store VEGA til euforisk dansefest i 2025

D. 11. april 2025 fuldender Dillistone sin VEGA debut, ved at indtage spillestedets største sal – Store VEGA – til en aften, hvor musikken tilladder alle at kunne danse, elske og græde sammen.

I oktober 2023 indtog Dillistone første gang VEGA da han spillede på Ideal Bar til hvad der hurtigtt gik hen og blev en helt udsolgt koncert. D. 4. april 2024 tog Dillistone sit show med op i Lille VEGA og ovenpå den bragende efterspørgsel til denne koncert også, er han nu klar til at indtage spillestedets største sal med sin melankolske og euforiske musik, der sætter gang i krop såvel som sind.

Dillistone er navnet på et kærlighedsbarn mellem København, Shanghai, London og Berlin. Bag navnet står Morten Aamodt, som er en danskfødt producer, der fandt sin lyd i bunkerstudier og natklubber i Kina. En lyd der grænser mellem melankoli og livsglæde. Eftertænksomhed og danselyst.

I 2022 tog Dillistone med stor success sin melankolske dance musik fra studiet til scenen, hvor han gik hen og vandt P3 Karrierekanonen og kort efter blev hans sang ”Haunted” valgt som P3’s Uundgåelige, ramte #1 på dansk Shazam og toppede #5 på den danske airplay chart. Dillistone rundede 2022 af med det mørke pop-house track ”Over You” – En udgivelse, der markerede slutningen på et fantastisk år, som efterfølgende er blevet fulgt af en række nye udgivelser og liveshows af Dillistone. Heriblandt singlerne “Lost” og senest “Weightless”, som er en duet med Medina, der er som skabt til at sætte gang i natklubbernes dansegulve.

Dillistones første succes kom online gennem en række af succesfulde remixes – særligt for den internationale popstjerne Dua Lipa, før han gik videre til at fokusere på sangskrivning og originaler. Siden da har Dillistone ramt over 100 millioner streams, og mere end 1 million månedlige lyttere på Spotify.