Skip to content
Dream Theater - "An Evening With Dream Theater"

Vi opfordrer til at man benytter de officielle salgssteder, når der skal erhverves billet til et af vores arrangementer. Vi kan kun garantere for billettens ægthed, hvis den er købt igennem et af disse officielle salgssteder.

Legendariske Dream Theater fejrer 40-års jubilæum i København

De progressive metaltitaner fra Dream Theater fejrer 40-års jubilæum på deres kommende tour ”An Evening With Dream Theater” – men ikke nok med det, kan fans også for første gang i 14 år opleve det ikoniske lineup; James LaBrie, John Myung, John Petrucci, Mike Portnoy og Jordan Rudess på tour sammen – en tour der rammer Poolen i København med et brag 10. november.

“This tour is going to be incredibly special for all of us! Each show will surely be filled with anticipation and a variety of emotions. We can’t wait to step on stage together once again and begin this historic celebration of 40 years with everyone this Fall. This is just the beginning, and we will have plenty of more exciting Dream Theater news to share in the coming months,” – Dream Theater

Mike Portnoy er tilbage bag tønderne, når Dream Theater tager hul på deres nye tour i O2 London til oktober – en tour der tager dem rundt på 23 stop i Europa, hvor Dream Theater lover deres mange fans en uforglemmelig aften med alle klassikerne og fanfavoritterne fra deres massive bagkatalog.

Efter fire årtier som band har de rutinerede Grammy-vindere mere end hundredvis af koncerter og over 15 millioner solgte plader på CV’et. De udgav deres seneste album A View From The Top Of The World i 2021, der blandt bragte dem en tur for K.B. Hallen året efter.

”I lange lyriske passager kunne man opleve en frydefuld opvisning af følelser i den form, at vi taler om stemningsmættede lydlandskaber, der indimellem var tæt på det poetiske. Men bevares, så blev forhammeren fundet frem, for Dream Theater har ikke glemt sin metal-undervisning – og er ikke lige sådan nogle, som man sætter i bås” – Gaffa, K.B. Hallen 202.

I øjeblikket bruger bandet tid i deres DTHQ studie, hvor de arbejder på studiealbum nummer 16 – der ligeledes markerer deres første album med Mike Portnoy bag trommerne siden Black Clouds & Silver Linings fra 2009.