Matteo Lane "We Gotta Catch Up!"
Vi opfordrer til at man benytter de officielle salgssteder, når der skal erhverves billet til et af vores arrangementer. Vi kan kun garantere for billettens ægthed, hvis den er købt igennem et af disse officielle salgssteder.
Matteo Lane gæster DR Koncerthuset
Den amerikanske standupkomiker med den mangefacetterede baggrund optræder i København 21. september på sin internationale turné med showet We Gotta Catch Up!
Med en unik kombination af standup, musikalsk begavelse og kunstnerisk alsidighed er Matteo Lane ’one to watch’. Den internationalt anerkendte komiker er klar til at indtage scenen med sit nyeste show, We Gotta Catch Up!, som markerer endnu et højdepunkt i hans hastigt voksende karriere.
Matteo Lane fik sit internationale gennembrud med The Al Dente Tour, som solgte mere end 100.000 billetter. Siden har han cementeret sin position som en af comedy-scenens mest markante stemmer med turnéen Can’t Stop Talking, der kulminerede i en optræden i Radio City Music Hall samt en stand-up special på streamingtjenesten Hulu.
Med sin aktuelle tour, We Gotta Catch Up!, fortsætter Lane succesen og præsenterer nyt materiale, der fremhæver hans karakteristiske kundskaber, skarpe observationer samt levende fortællestil. Her venter en oplevelse, der balancerer det skarpe, det personlige og det uventet virtuose.
Ud over scenen har Matteo Lane medvirket i en række film- og tv-produktioner, herunder Abbott Elementary og Netflix-specialen Outstanding: A Comedy Revolution. Han er ligeldes i gang med at udvikle en komedieserie med Warner Brothers og har udgivet kogebogen Your Pasta Sucks (hvor pastaen får en kærlig, men kritisk behandling). Hans talent rækker således langt ud over punchlines.
Flydende i fem sprog og med et vokalregister på seks oktaver bringer Matteo Lane en helt særlig dimension til comedy-genren – en sjælden kombination, der gør hans shows både uforudsigelige og uforglemmelige.
Publikum kan se frem til en aften med skarp comedy og en vokal i verdensklasse,
når Matteo Lane indtager scenen i DR Koncerthuset i efteråret.