Maz Jobrani
Vi opfordrer til at man benytter de officielle salgssteder, når der skal erhverves billet til et af vores arrangementer. Vi kan kun garantere for billettens ægthed, hvis den er købt igennem et af disse officielle salgssteder.
Den iransk-amerikanske komiker Maz Jobrani, der blandt andet har slået sine folder i Axis of Evil og som er tilbagevendende gæst på The Late Show med Stephen Colbert og The Late Show med James Corden, kommer til Bremen Teater i København den 25. september.
Maz Jobrani har udtalt, at han elsker danskernes tørre humor. Herhjemme er vi også vilde med Jobrani, der optrådte for en udsolgt sal sidst han var i Danmark. Den 25. september kommer han til Bremen Teater med sit nye show Things Are Looking Bright.
Maz Jobrani blev kendt i 2005 som en del af stand-up gruppen Axis of Evil, der bestod af fire mellemøstlige komikere. Deres jokes tog udgangspunkt i deres kultur, og det at bo i USA med en mellemøstlig baggrund, hvilket bragte dem på turné i hele USA. De optrådte siden ved 27 totalt udsolgte shows i Dubai, Beirut, Cairo, Kuwait og Amman og showet blev derefter vist som en special på Comedy Central. Jobrani havde også æren af at optræde i Det Hvide Hus i 2016, hvor han præsenterede Michelle Obama.
Maz Jobrani har desuden været tilbagevendende gæst hos The Late Show med Stephen Colbert og The Late Show med James Corden, spillet mere end 50 gæsteroller i serier som 24 timer, Curb Your Enthusiasm og Skadestuen og optrådt i film som Tolken og 13 snart 30.