Oppidan
Vi opfordrer til at man benytter de officielle salgssteder, når der skal erhverves billet til et af vores arrangementer. Vi kan kun garantere for billettens ægthed, hvis den er købt igennem et af disse officielle salgssteder.
Oppidan er uden tvivl et af de mest lovende og banebrydende navne på den britiske elektroniske scene lige nu.
Med en karakteristisk og dragende produktionstil har hun på rekordtid markeret sig som en nyskabende kraft inden for UK Garage. Hendes lyd trækker tråde mellem 2-step, 4×4 NUKG, hip-hop, soul, grime og UK bass – og resultatet er en frisk lyd, der føles både tidsløs og visionær.
Selvom karrieren stadig er i sin spæde begyndelse, tæller hendes CV allerede udgivelser på anerkendte labels som Night Bass, 24 Hour Garage Girls og Steppers Club. Hun er desuden en central aktør i det roste Kiwi Rekords-kollektiv.
Oppidan har også markeret sig som en fænomenal DJ, der med stilistisk overskud og sikker hånd navigerer mellem UK Garage, Funky, Grime og House.
Glæd dig til at opleve hende i Hangaren i København 25. september.