Porcupine Tree
PORCUPINE TREE: BANEBRYDENDE PROG-ROCK BAND GENOPSTÅR OG KOMMER TIL DANMARK
Et af den moderne prog-rocks mest indflydelsesrige bands er tilbage efter 12 års pause med helt nyt album på vej. Porcupine Trees ellevte album CLOSURE/CONTINUATION udkommer til juni næste år, og akkompagneres af en omfattende turné, som bringer dem til Falkoner Salen i København fredag 28. oktober 2022.
Porcupince Tree har igennem karrieren opnået status som et af den moderne prog-rocks mest indflydelsesrige navne. Det britiske band, bestående af Steven Wilson, Richard Barbieri og Gavin Harrison, er især blevet hædret for deres innovative mix af genrer, der flyder legesygt igennem alskens genrer fra psykedelisk rock, ambiente elektroniske soundscapes til eksperimenterende pop og metal.
Bandet blev dannet som et resultat af frontmand Steven Wilsons drøm om et mere eksperimenterende kreativt afløb ved siden af hans daværende synthpop duo No-Man. Porcupine Tree voksede sig i løbet af 90’erne til et fuldmodent band, hvor Wilsons ideer fik lov at blomstre både på plade og på scenen.
Gennem årene har Porcupine Tree fortsat med at udforske deres lyd, og deres innovative og grænsesøgende musikalitet har blandt andet sikret dem en Grammy-nominering for albummet Fear Of A Blank Planet. De har udgivet intet mindre end 10 album mellem On The Sunday of Life fra 1992 til senest The Incident fra 2009, som kulminerede med deres største koncert nogensinde i Royal Albert Hall i 2010.
Siden har bandet holdt pause fra Porcupine Tree og dedikeret deres tid til andre musikalske projekter. Efter 12 års pause er de endelig tilbage med den helt nye single ”Harridan”, der er første udspil fra det kommende nye album CLOSURE/CONTINUATION. Om singlen og albummet udtaler bandet selv:
“Harridan and a few of the other new songs have been in play since shortly after the release of The Incident. They initially lived on a hard drive in a slowly growing computer file marked PT2012, later renamed PT2015, PT2018, and so on. There were times when we even forgot they were there, and times when they nagged us to finish them to see where they would take us. Listening to the finished pieces, it was clear that this wasn’t like any of our work outside of the band – the combined DNA of the people behind the music meant these tracks were forming what was undeniably, unmistakably, obviously a Porcupine Tree record.”
Porcupine Tree gæstede senest Danmark i 2009, hvor de lagde publikum og anmeldere ned i Store VEGA – heriblandt Undertoner, der konkluderede at: ”Det er oplevelser som den, Porcupine Tree leverede, der gør det værd at gå til koncerter.” I 2022 sker det endelig igen, når de brillante briter indtager Falkoner Salen med deres helt nye album.