Skip to content
Shouse

Shouse

Shouse bringer “weirdo” house til Danmark

Melbourne-duoen Shouse, der er kendt for deres globale anthems og fællesskabsgivende dance hits, indtager Pumpehuset torsdag 12. februar 2026. Duoen, der står bag megahittet ”Love Tonight” og det nye album Collective Ecstasy, lover en aften med dance, sang og kollektiv ekstase.

Shouse består af Ed Service og Jack Madin, to bedste venner fra Melbourne/Naarm i Australien, som eksperimenterer med trommemaskiner og synths i skabelsen af deres unikke lyd under betegnelsen ”weirdo” house. De kombinerer elektroniske beats med livevokal, kor og fællesskab, og skaber oplevelser, der samler publikum i fælles energi og glæde.

Siden gennembruddet med ”Love Tonight” har Shouse forsat med at udgive bangers, der rækker langt ud over dansegulvet. Fra samarbejder med Vance Joy og Cub Sport til hits som ”Won’t Forget You” og ”Call My Name”, formår duoen konsekvent at skabe musik der forener mennesker på tværs af lande og kulturer.

Deres debutalbum Collective Ecstasy har næsten været et årti undervejs, og med liveshows og DJ-optrædener over hele verden fortsætter Shouse med at invitere publikum ind i deres univers af fælles ekstase. Koncerten i Pumpehuset bliver en unik chance for danske fans at opleve duoens karismatiske liveshow, hvor de leder publikum gennem musikalske ritualer fyldt med glæde, dans og sang.

SHOUSE

SHOUSE