SOEN + special guest: Xandria og support: Vulkan
Vi opfordrer til at man benytter de officielle salgssteder, når der skal erhverves billet til et af vores arrangementer. Vi kan kun garantere for billettens ægthed, hvis den er købt igennem et af disse officielle salgssteder.
Headbang hele aftenen sammen med SOEN og deres hårdtslående hold af gæster i Pumpehuset
Siden deres debut i 2012 har SOEN markeret sig som en af nordens stærkeste progressive metal-kræfter. Ledet af tidligere Opeth-trommeslager Martin Lopez og vokalist Joel Ekelöf, forener bandet komplekse rytmer, kraftfulde riffs og emotionel dybde i et udtryk, der har sikret dem en dedikeret global fanskare. Deres seneste album Memorial (2023) cementerede yderligere deres position som et band i konstant udvikling.
SOEN har flere gange tidligere gæstet Danmark og er kendt for intense, nærværende liveshows, hvor publikum bliver taget med gennem både atmosfæriske og eksplosive højdepunkter. Nu får danske fans igen chancen for at opleve bandet i absolut topform, flankeret af to stærke navne fra den europæiske metal- og progscene.
Med som special guest er tyske Xandria, et af de stærkeste navne inden for symfonisk metal, kendt for deres store, filmisk lyd og kraftfulde vokal. Aftenen åbnes af svenske Vulkan, der bringer deres dynamiske og melodiske mix af progressiv rock og metal. Et band med solidt ry for intense og velspillede liveshows.