What The France Night Copenhagen - Pomme, Thylacine, Kid Francescoli, Myd
Det europaomspændende livekoncept What The France har tidligere holdt populære arrangementer med franske upcoming artister i både London og Berlin. I 2022 er det Københavns tur, når What The France i samarbejde med All Things Live Denmark, DR Koncerthuset og Det Franske Institut præsenterer fire håndplukkede navne fra den franske musikscene 5. maj i DR Koncerthuset. Til What The France Night Copenhagen kan du opleve Pomme, Thylacine og Kid Francescoli, der indhylder DR Koncerthusets Studie 2 i fransk coolness.
Vi opfordrer til at man benytter de officielle salgssteder, når der skal erhverves billet til et af vores arrangementer. Vi kan kun garantere for billettens ægthed, hvis den er købt igennem et af disse officielle salgssteder.
Pomme
Sanger, sangskriver og musiker Claire Pommet (aka Pomme) har de seneste år placeret sig solidt i bølgen af moderne fransksproget musik med sin intime pop, som hun selv kalder ”small songs written in small rooms”. Pommes popularitet har kun været tiltagende siden debuten i 2015, og har i dag over 300 koncerter, pladekontrakt med Polydor Records og en udsolgt optræden på det parisiske spillested Trianon i 2019 på CV’et.
Thylacine
Under kunstnernavnet Thylacine, der er det videnskabelige navn for en uddød tasmansk ulv, skaber den franske producer William Rezé progressiv og emmende electronica, der drager inspiration fra musikalske indflydelser som Steve Reich, philip Glass, Massive Attack, Paul Kalkbrenner, Moderat og Four Tet.
Kid Francescoli
Kid Francescoli har fyldt nogle af de største venues i Frankrig med deres mix af folk og elektronisk pop med en snært af RnB. På det seneste album Lovers peger Kid Francescoli, med det borgerlige navn Mathieu Hocine, sin musikalske radar mod dream poppen og får selskab af lang række forskellige sangere, der leverer en let og luftig kontrast til hans dybe vokal.