Skip to content
Zucchero

Zucchero

Vi opfordrer til at man benytter de officielle salgssteder, når der skal erhverves billet til et af vores arrangementer. Vi kan kun garantere for billettens ægthed, hvis den er købt igennem et af disse officielle salgssteder.

Verdensstjernen Zucchero gæster Danmark

Med mere end 60 millioner solgte album og en karriere, der strækker sig over fire årtier, er en af Italiens største musikeksportvarer, Zucchero ”Sugar” Fornaciari, en af de mest markante skikkelser inden for rock, blues og soul på den internationale musikscene. Til efteråret kan den italienske verdensstjerne opleves live i København, hvor han besøger DR Koncerthuset 18. oktober og Musikteatret i Holstebro 19. oktober.

Gennem sin karriere har Zucchero spillet koncerter på fem kontinenter, 69 lande og mere end 650 byer. Han har samarbejdet med nogle af musikhistoriens største navne, herunder Eric Clapton, Sting, Ray Charles og mange flere. Sammen med Luciano Pavarotti tog han i 1992 initiativ til den verdenskendte velgørenhedsbegivenhed Pavarotti & Friends.

Zucchero var den første vestlige kunstner til at optræde i Kreml efter Berlinmurens fald, og den eneste italienske artist på plakaten ved Woodstock-festivalen i 1994. Han har optrådt på verdens største scener og deltaget i ikoniske begivenheder som Freddie Mercury Tribute Concert, 46664-koncerterne for Nelson Mandela og Rainforest Fund-events organiseret af Sting.

Zuccheros liveoptrædener er kendt for deres intense nærvær, musikalske overskud og en unik bladning af blues, rock og italiensk melodisk tradition. Publikum kan se frem til både klassikere som ”Senza una donna”, Diamante” og ”Overdose (D’Amore)” samt nyere materiale fra hans seneste udgivelser.

Koncerterne i DR Koncerthuset  og Musikteatret Holstebro bliver en sjælden mulighed for at opleve en sand verdenskunstner i intime og akustisk enestående rammer.

Zucchero kan også opleves i Sverige, Norge, Finland og Estland.

Zucchero

Zucchero