Cecilie Beck er en af Danmarks mest erfarne og anerkendte mediepersonligheder. Med sin solide baggrund som journalist og fast studievært på 19-Nyhederne på TV2, er hun særligt dygtig til at udtrække det væsentlige fra komplekse emner og gøre indholdet både forståeligt og interessant for et bredt publikum.
Cecilie er både skarp og imødekommende, altid med et strejf af varme, nærvær og humor. Uanset om hun styrer en kongres, en stor fest, er ordstyrer ved en debat eller fungerer som moderator, formår hun at engagere og fascinere sit publikum.
Når Cecilie Beck er ved roret, er ethvert arrangement i sikre hænder. Hendes erfaring sikrer, at der skabes en tryg atmosfære for både kunder, medvirkende og publikum, så alle føler sig godt tilpas under hele processen.