Skip to content

Høgsberg og Lundgaard

Om Ane Høgsberg:

Ane Høgsberg er original, grundsjov, skarp og kærlig i sin komik. Med selvironisk distance udleverer hun livet som kvinde af i dag, så både mænd og kvinder bryder sammen af grin. Som en grænsesøgende og kompromisløs komiker, elsker hun at tale om de mørke sider i mennesket og om dét der i samtiden optager os. Ane leverer sit materiale med jysk charme, der gør det umuligt ikke at overgive sig. Ane har vundet flere priser og er lige nu aktuel i ”Roast” der kan ses på Prime Video.

Om Majbritt Maria Lundgaard:

Podcastvært (Momkind mfl.), samfundsdebattør og forfatter til: ”Så sagde vi du var moren”, ”Pæne piger beder ikke om noget” og ”Søsterskriftet”.  Majbritt spidder begavet aktuelle dagsordener med et skarpt, kærligt og humoristisk blik, der gør hende til én af sin generations vigtigste stemmer.

Foredrag

Høgsberg & Lundgaard – et foredrag om Millenial generationen.

Majbritt Maria Lundgaard og Ane Høgsberg fik lagt kimen til det nye parløb, da de i 2022 mødte hinanden igennem podcasten MOMKIND og det gik hurtigt op for dem at de havde langt mere end moderskabet og 38 venner på Facebook til fælles. For det viser sig at man er mere ens end forskellig, når man er opvokset i den samme periode, set de samme ting og har danset kinddans til de samme sange.

Ane Høgsberg er fra Sønderjylland og Majbritt Maria Lundgaard er fra Vestsjælland. Den ene er komiker, den anden er forfatter og radio/podcastvært. De er begge i den proces, der ofte overgår kvinder midt i 30’erne; behageligt fodtøj, stigende interesse for stauder og et generelt ønske om at finde den helt rigtige brystholder, der en dag skal erstatte den sønderlemmede amme-BH.

Kærligheden til deres fælles generation, humoren og lysten til at ytre sig om alt mellem himmel og jord, gjorde at det var umuligt for Ane og Majbritt ikke at slå pjalterne sammen. Det er i fællesskabet, i fortællingerne og i forskellighederne at Høgsberg og Lundgaard har deres styrke og det er lige netop i det rum at de tilbyder at spejle, ikke blot hinanden, men en helt Millennial-generation.

I sensommeren 2024 udkommer Høgsberg og Lundgaard med podcasten, af samme navn, og senere på året kommer deres fælles bog. I foråret 2025 sparker de dørene ind til spillestederne og debuterer med deres første fælles liveshow.

Booking kontakt

Karen Sophie Olin Lerhard
Head of Talks – Corporate Comedy Booking
karensophie@allthingslive.com
+45 4096 3432

Book Høgsberg og Lundgaard

Er du på jagt efter en artist, komiker eller helt enkelt en stor entertainer til dit næste live event? Udfyld kontaktformularen og lad os hjælpe dig med at booke dit næste minde.

1/2