Skip to content
metaltitaner
Dream Theater + very special guest: Devin Townsend

Vi opfordrer til at man benytter de officielle salgssteder, når der skal erhverves billet til et af vores arrangementer. Vi kan kun garantere for billettens ægthed, hvis den er købt igennem et af disse officielle salgssteder.

De Grammy-nominerede og millionsælgende metaltitaner fra Dream Theater vender tilbage til Danmark på deres Top Of The World Tour, som er turnéen for deres seneste album. Danske fans kan se frem til en aften med glædeligt gensyn med bandets karakteristiske storladne lyd, når Dream Theater indtager K.H. Hallen 22. maj.

Efter næsten fire årtier som band har Dream Theater efterhånden mere end hundredvis af koncerter, 15 millioner solgte plader og to Grammy-nomineringer på CV’et. Trods den allerede imponerende karriere har bandet, bestående af James LaBrie, John Petrucci, Jordan Rudess, John Myung og Mike Mangini, fortsat den progressive ånd intakt, og kollektivt blikket rettet mod fremtiden, hvor de til stadighed udforsker nye soniske territorier.

Bandet var i 2020 midt i en udsolgt verdensturné i forbindelse med deres forrige udgivelse Distance Over Time og 20-års jubilæet for albummet Scenes From A Memory, indtil en global pandemi forpurrede planerne.

Dog havde bandet netop færdiggjort byggeriet af Dream Theater Headquarters – en kombination af studie, øvelokale, kontrolrum og kreativ hub – og muligheden for at skabe ny musik bød sig. Resultatet blev bandets 15. studiealbum A View From The Top Of The World, der udkom i oktober 2021.

We approach every album like it’s our first. It’s been such a great ride, but we’re not going to stop. These guys are my brothers. We’ve been through ups, downs, and everything in between. To be able to experience this together is beyond words.” – James LaBrie

Danmark havde senest besøg af bandet i janaur 2020, hvor de lige akkurat nåede at give koncert på Kulturværftet i Helsingør – til stor begejstring hos de danske anmeldere, hvor metalplatformen Metaladay.dk kaldte koncerten ”Et veludført progressivt jubilæum”. I 2022 kan danske fans se frem til glædeligt gensyn med de progressive metallegender, når Dream Theater indtager K.B. Hallen til foråret