Five Finger Death Punch + Special Guest: Lamb of God og Bleed From Within
Vi opfordrer til at man benytter de officielle salgssteder, når der skal erhverves billet til et af vores arrangementer. Vi kan kun garantere for billettens ægthed, hvis den er købt igennem et af disse officielle salgssteder.
Five Finger Death Punch indtager Royal Arena
Det amerikanske hard rock powerhouse fejrer 20-års jubilæum og gæster København 17. februar 2027 i forlængelse af deres jubilæumsturné, hvor de lægger vejen forbi Europa.
Gør dig klar: Five Finger Death Punch er tilbage – større, tungere og mere ustoppelige end nogensinde før!
Det multi-platin-sælgende hard rock-fænomen har netop annonceret den britiske og europæiske del af deres 20th Anniversary World Tour, som rammer i begyndelsen af 2027. Turnéen markerer 20 år med kompromisløs rock, globale triumfer og et katalog fyldt med massive hits – og København er naturligvis på ruten.
Med sig bringer bandet de amerikanske heavy metal sværvægtere Lamb of God og skotske Bleed from Within, og sammen leverer de en koncertpakke, der allerede nu tegner til at blive en af næste års absolut tungeste.
Lamb of God har i mere end tre årtier cementeret deres position som en af moderne metals absolutte sværvægtere. Med knusende riffs, massiv energi og Randy Blythe i front har de amerikanske metalgiganter sat et markant aftryk på metalscenen – både på albumfronten og livescenen.
Bleed from Within er et af de mest spændende live-acts på den britiske metalscene. Det er brutal, melodisk metal med knivskarpe riffs og eksplosiv energi, der rammer dig som en solid mavepuster.
Turnéen rammer 21 byer på tværs af Storbritannien og Europa, og undervejs kan fans forvente et sonisk bombardement af både nye numre og ikoniske klassikere – fra debutalbummet The Way Of The Fist til de arena-hymner, der har cementeret bandets status som en af rockens mest slagkraftige navne.
Five Finger Death Punch’s tiende studiealbum er på vej senere i år, med første single lige rundt om hjørnet. Den kommende turné bliver dermed ikke bare et tilbageblik – men et bevis på, at bandet stadig flytter grænser og sætter dagsordenen.
“We built this band like a battleship, twenty years of everything life could throw at us, and we’re not just still here, we’re still growing. New fans discovering us every day, the fanbase bigger now than it’s ever been. This World Tour is the celebration that milestone deserves. First leg is America in 2026, then Europe in 2027, and we’re not stopping there! South America, Australia, Asia are all in the talks. This is going to be a big two or three years for
Five Finger Death Punch, and we’re just getting started.” – Zoltan Bathory
Publikum kan se frem til en aften med massiv lyd, rå power og et hitkatalog, der har sat sit præg på hard rock-scenen gennem to årtier – leveret med den intensitet og tyngde, der har gjort Five finger Death Punch til et af genrens mest eksplosive livebands.