Ingen kommende events
Vi opfordrer til at man benytter de officielle salgssteder, når der skal erhverves billet til et af vores arrangementer. Vi kan kun garantere for billettens ægthed, hvis den er købt igennem et af disse officielle salgssteder.
Den amerikanske sanger og sangskriver besøger endelig Danmark til efteråret med sine mange ørehængere. Danske fans kan glæde sig til koncerter med Gavin DeGraw i både Aarhus og København til september.
Gavin DeGraw står bag tidløse hits som “Chariot”, “I Don’t Want To Be”, ”Best I Ever Had”, In Love With A Girl”, “We Belong Together” og “Follow Through”.
Han udgav sit debutalbum Chariot tilbage i 2003, og der er ikke mange kunstnere, der har formået at hitte så stort, som DeGraw i den grad gjorde med sin debut. Både album og singler solgte platin, og Chariot blev starten på en bemærkelsesværdig karriere med den ene hitlisteplacering efter den anden, gentagende platin-hæder, Grammy-nomineringer og flere verdensturneer.
Gavin DeGraw har i løbet af de sidste to årtier udgivet syv studiealbum, hvoraf det seneste Face The River, som han selv beskriver som sin vigtigste plade i karrieren, udkom i 2022.
DeGraws popularitet har holdt ved helt siden de allerstørste hits fra 00’erne – en popularitet som også flere gange er blevet understreget herhjemme med udsolgte koncerter. Han var senest forbi vores del af europakortet i 2017, hvor han ligeledes besøgte VEGA og Train på sin An Acoustic Evening with Gavin DeGraw tour. I Aarhus kvitterede Gaffa med 5 stjerner og ordene:
”Selvom DeGraw for længst har peaket i sin musikalske karriere, så er det tydeligt, at han stadig har et publikum, en stor sangmæssig kapacitet, en evne til få folk til at føle sig godt tilpas” – Gaffa
Til efteråret vender den populære sanger og sangskriver endelig tilbage til Danmark, hvor han disker op med sine tidløse ørehængere og fællessangsgaranti på Train i Aarhus og Store VEGA i København.