Skip to content
GRETA

Vi opfordrer til at man benytter de officielle salgssteder, når der skal erhverves billet til et af vores arrangementer. Vi kan kun garantere for billettens ægthed, hvis den er købt igennem et af disse officielle salgssteder.

Glæd dig til at forsvinde fra rastløshed sammen med Danmarks nye synth- dronning, når GRETA inviterer indenfor i sit glitrende og ravede electropop-univers.

”En soloartist med stort a i stormende udvikling” skrev GAFFA, efter deres anmelder oplevede GRETA live. Alle bogstaver er faktisk med stort i GRETA, og hun er med sine udgivelser som ”Hydrogen”, ”Again”, ”Vibrant” og ”Forever We’ll Be Dancing” de seneste år blevet et af de mest omtalte upcoming navne herhjemme og lidt af en anmelder-darling.

GRETA skriver magisk popmusik, der er båret af nostalgi og inspireret af fremtiden, og som lader lytteren falde pladask for hendes fremtrædende 80’er synths og elektroniske grooves, hvor især de seneste singler som ”Wonder”, ”Nicht Allein” og ”Out of Mind” får en til at længes efter klubben. Hendes lyse vokal bevæger sig i kunstfærdige popbobler, mens tyngden mærkes i hendes tekster om eksistentielle tanker, der giver plads til både lys og mørke.

Hendes eventyrlige og insisterende synthpop komplimenteres af en stram visuel æstetik, der efterlader tilskueren i et euforiserende univers, hvor man ikke kan andet end at overgive sig til beatet og dansen.

Hypen om GRETA, som et fænomenalt livenavn, har spredt sig som en steppebrand hos både publikum og anmeldere – blandt andre hos Soundvenue, der kvitterede med seks stjerner efter hendes koncert til Roskilde Festival Summer Days i 2021, og på Spot Festival 2021, hvor hun optrådte for en tætpakket sal.