Skip to content
HAV OG KAMAL

Vi opfordrer til at man benytter de officielle salgssteder, når der skal erhverves billet til et af vores arrangementer. Vi kan kun garantere for billettens ægthed, hvis den er købt igennem et af disse officielle salgssteder.

Den sidste køretur med Hav & Kamal

De er tilbage! Hav & Kamal ruller op til Tivolis Koncertsal 21. september med et brag af et show.

Hav og Kamal gentager live-succesen efter udsolgte shows i både 2021 og 2023, hvor de fortsatte deres tour rundt i landet. Nu gør de klar til et helt stort show i Tivolis Koncertsal, der bliver kulminationen af den lange rejse drengene har været på. Denne rejse har blandt andet bestået af at optage en spillefilm, være værter på DMA 2023 og på TV2 under VM, vinde Årets Comedy Podcast til Prix Audio 2022 og for den enes vedkommende at blive far.

I deres koncept ”Uden Filter” – et af landets hurtigst voksende YouTube-programmer – har navne som Suspekt, Gilli, Sivas, Mahamad Habane og Node været i den varme stol og delt ud af røverhistorier med Hav og Kamal. I deres populære podcast på Podimo, har de også haft højt profilerede gæster som Casper Christensen, Helle Thorning, Artigeardit og mangle flere inde allerede. De to værter har på deres helt egen facon skabt et rum, hvor deres gæster deler ud af alle de historier, der normalt kun er forbeholdt vennerne.

Nu har du chancen for at komme med indenfor i studiet og udenom facaden – der hvor alle de gode historier bliver fortalt! Og mon ikke der er en overraskelse eller to! Så vær klar til at rykke hurtigt på tasterne, hvis du vil med på den sidste køretur og opleve et af landets mest populære makkerskaber live på scenen.