Jim Jefferies - Son of a Carpenter
Vi opfordrer til at man benytter de officielle salgssteder, når der skal erhverves billet til et af vores arrangementer. Vi kan kun garantere for billettens ægthed, hvis den er købt igennem et af disse officielle salgssteder.
Den australske comedy-stjerne Jim Jefferies kommer til Danmark
Se frem til at trille ned ad stolene af grin, når Jim Jefferies leverer vanvittig morsom, provokerende og tænksom comedy i DR Koncerthuset 14. September, hvor han kigger forbi på sin nye Son of a Carpenter tour.
Jim Jefferies er en af de mest populære og respekterede komikere i sin generation i hjemlandet Australien og har ligeledes cementeret sit navn i resten af verden. Han har optrådt for udsolgte arenaer og sale, og er ligeledes manden bag det populære The Jim Jefferies Show fra Comedy Central, komedieserien Legit og Netflix-specials som This Is Me Now og Intolerant.
Han er kendt for at levere tænksom comedy, der udfordrer publikum – der blandt andet skaffede ham prisen som ”Stand-Up Comedian of the year” på den canadiske comedy festival Just for Laughs i 2019.
Jim Jefferies har tidligere besøgt Danmark, hvor han i 2019 optrådte i en udsolgt koncertsal i DR Koncerthuset og senest i 2023, hvor han var forbi Falkoner Salen på sin Give ém What They Want tour. Til september vender han tilbage til DR Koncerthuset og Koncertsalen, hvor publikum kan se frem til at opleve hans nye show.