Jimmy Carr - "Laughs Funny"
Vi opfordrer til at man benytter de officielle salgssteder, når der skal erhverves billet til et af vores arrangementer. Vi kan kun garantere for billettens ægthed, hvis den er købt igennem et af disse officielle salgssteder.
Få Latterkrampe når Jimmy Carr gæster Aarhus til sommer
Billetterne til Jimmy Carrs shows i Musikhuset i Aarhus 24. og 25. juni blev revet væk! Nu er der gode nyheder for fans, der ikke nåede at få billet, den britiske stjerne-komiker giver et ekstra show senere på aftenen 25. juni!
Den verdenskendte komiker, Jimmy Carr, vender tilbage til Danmark med showet Laughs Funny. Sidste gang han var i Danmark, fyldte han Falkoner Salen til tre udsolgte shows, hvor publikum gik hjem med smilene helt op til ørene. Til sommer kan man igen opleve hans karakteristiske humor, når han gæster Musikhuset i Aarhus to aftener i træk med tre shows.
Med over 20 års erfaring som standupkomiker, vært på adskillige tv-shows og en imponerende række priser bag sig, har Jimmy Carr formået at få millioner af mennesker over hele verden til at vride sig af grin med sin skarpe sorte humor. Hans evne til at kombinere hurtige oneliners med skarpe observationer gør hvert show til en uforglemmelig oplevelse.
Laughs Funny byder på alt, hvad man forventer af Jimmy Carr; satiriske kommentarer, selvironi og en energi, der holder publikum på kanten af stolen – og masser af heckle med salen. Publikum kan forvente et show, hvor intet er helligt, men hvor grinene kommer hurtigt og konstant.