Skip to content
Lake Street Dive

Lake Street Dive

Vi opfordrer til at man benytter de officielle salgssteder, når der skal erhverves billet til et af vores arrangementer. Vi kan kun garantere for billettens ægthed, hvis den er købt igennem et af disse officielle salgssteder.

Lake Street Dive dykker dybt og lander igen i Danmark

Bandet er aktuelle med det anmelderroste Grammy-nominerede album Good Together, skabt i samarbejde med producer Mike Elizondo som tidligere har arbejdet med Fiona Apple, Sheryl og mange flere. Albummet er et opløftende og musikalsk mangfoldigt værk, hvor bandet udforsker temaer som fællesskab, empati og modstandskraft. Alt sammen med den ”joyful rebellion”, som Lake Street Dive selv kalder deres drivkraft.

 

Siden dannelsen i Boston i 2004 har Rachael Price (vokal), Bridget Kearney (bas), Mike Calabrese (trommer), Akie Bermiss (keyboard/vokal) og James Cornelison (guitar) udviklet et unikt musikalsk fællesskab, hvor energi, virtuositet og humor smelter sammen i et varmt, inkluderende univers. Live er de kendt for deres formidable musikalitet og evne til at skabe en ægte følelse af samhørighed blandt publikum, uanset om det er på en klubscene eller et stort udendørs venue.

 

Med Good Together har Lake Street Dive taget deres lyd til nye højder, hvor elementer af R&B, funk og brasiliansk pop flettes ind i deres karakteristiske, melodiske håndværk. Fra den euforiske titelsang ”Good Together”, og den rørende ballade ”Twenty-Five”, understreger albummet bandets status som en sand fanfavorit og et enormt alsidigt livebands på den internationale scene.

 

Efter en række succesfulde koncerter i Danmark gennem årene, er Lake Street Dive klart til endnu engang at tryllebinde danske fans med deres varme, fællesskabsskabende energi og musikalsk overskud.

Lake Street Dive

Lake Street Dive