Skip to content

Rod Stewart

Legendariske Sir Rod Stewart kommer til Herning

Den prisvindende britiske pop-veteran forsøder den allerede søde juletid med en koncert i Jyske Bank Boxen i Herning, som han besøger 18. december på sin ”Live in Concert – One Last Time” turné.

Sir Rod Stewart har haft en uovertruffen karriere, der spænder over fem årtier og flere hits, end det er muligt at tælle. Både kritikere og fans hylder hans seneste turné, som et absolut must-see, hvor den legendariske liveperformer indtager scenen på ikonisk Rod Stewart-vis med moves og en hitparade, der går både i hofterne og hjertet.

Publikum kan godt glæde sig, for den hitfyldte setliste inkluderer blandt andet sange som “You Wear It Well,” “Maggie May,” “Da Ya Think I’m Sexy,” “The First Cut is the Deepest,” “Tonight’s the Night,” “Every Picture Tells A Story”, “Infatuation”, “Forever Young”, “Ooh La La (I Wish That I Knew What I Know Now)”, ”Young Turks”, ”Have I Told You Lately That I Love You”, “Rhythm of My Heart”, “Broken Arrow” og “Forever Young.”

Med sin karakteristiske stemme, stil og sangskrivning er Sir Rod Stewart en af ​​de bedst sælgende kunstnere i historien med mere end 250 millioner solgte album og singler på verdensplan – og som en af bare få musikere har han haft album i toppen af hitlisterne hvert årti i løbet af sin karriere. Den 23. februar 2024 udgav han Swing Fever, hans 33. studiealbum, hvor han i selskab med Jools Holland og hans Rhythm & Blues orkester byder på en 13 numres hyldest til de tidløse sange fra bigband-årene.

 Sir Rod Stewart har gennem årene vundet utallige priser, herunder en række af branchens mest prestigefyldte med blandt andet to optagelser i Rock & Roll Hall of Fame, ASCAP Founders Award for sangskrivning, GRAMMY™ Living Legend, og i 2016 blev Sir Rod Stewart slået til ridder på Buckingham Palace – en titel der på alle måder vidner om den betydning Sir Rod Stewart har – og har haft for musikken.