St. Paul & The Broken Bones
Ingen kommende events
Vi opfordrer til at man benytter de officielle salgssteder, når der skal erhverves billet til et af vores arrangementer. Vi kan kun garantere for billettens ægthed, hvis den er købt igennem et af disse officielle salgssteder.
St. Paul & The Broken Bones er et band fra Alabama, der fusionerer elementer fra klassisk soul, gospel og rock.
Med debutalbummet, ‘Half the City,’ der blev udgivet i 2014, vandt bandet hurtigt opmærksomhed for deres energiske liveoptrædener og autentiske tilgang til soulmusikken, kaldet southern soul, hvor de fangede lyden og ånden af den gamle soulmusik, men også bragte noget nyt til bordet.
Siden har oktetten udgivet fire album og bevæget sig gradvist, men med resolutte skridt mod en mere edgy og indie-tilgang, og man finder strejf af psykedelia med nik til eksperimenterende, sonisk og et lyrisk udfordrende territorium. Senest med 2023-udgivelsen ‘Angels of Science Fiction,’ som behandler frontmand og sanger Paul Janeways forskellige følelser omkring dét at blive far.
St. Paul & The Broken Bones er kendt for deres intense og lidenskabelige sceneshows, hvor Janeways vokale rækkevidde og scenetilstedeværelse er i centrum. Med deres unikke lyd og autentiske tilgang har bandet cementeret sig som en værdig repræsentant for nutidens soulmusik, så glæd dig til at opleve dem på Københavns nok bedste livescene: Amager Bio.