2 aug. 2023
All Things Live søger comedy projekt- og booking manager
Til vores comedy-afdeling søger vi en projekt-og bookingmanager til vores corporate booking (B2B), der kan arbejde selvstændigt, har gode formidlings- og kommunikationsevner samt erfaring med booking/salg.
Om stillingen:
Der er tale om en spændende og alsidig stilling, hvor du bliver en del af en større virksomhed i vækst og rivende udvikling. Her bliver du en del af vores danske afdeling, hvor vi arbejder med danske artister indenfor comedy, musik, events og tours. Det er en arbejdsplads med højt til loftet, kreativitet og humor – og pulserende travlhed som vi i teamet løfter med dedikation, frihed og fælles ansvar.
All Things Live repræsenterer en række artister eksklusivt og samarbejder ligeledes med en lang række eksterne artister, både etablerede navne samt artister fra vækstlaget. Du bliver primært ansvarlig for sparring, rådgivning og booking til corporate/private events, festivaler og open-air arrangementer i samarbejde med vores dygtige comedy-team. Der er tale om en fuldtidsstilling på 37 timer ugentligt i København.
Vi forestiller os, at du:
- Er tilpas i opsøgende salg samt identificering af potentialer i markedet
- Kan skabe vækst i den eksisterende kundebase
- Er struktureret, serviceminded og resultatorienteret
- Kan følge et projekt til dørs og holde kundekontakt fra indledende kontakt til afvikling af show
- Har erfaring fra lignende stilling og/eller fra event-, TV-, eller livebranchen
- Taler og skriver dansk og engelsk, er på hjemmebane i Office-pakken og lærenem ift. nye systemer
- Er imødekommende og diplomatisk, har en naturlig interesse i branchen og har lyst til at indgå i et team, der er til stede ”i marken” som repræsentanter for All Things Live´s artister.
Vi tilbyder:
- En spændende stilling i et kreativt hus, der dagligt arbejder med nogle af landets største og dygtigste artister
- Fast løn efter kvalifikationer
- Et pulserende, socialt og motiverende arbejdsmiljø
- Kompetente og ambitiøse kollegaer
- Massevis af fantastiske live-oplevelser
Om All Things Live:
Vi promoverer årligt mere end 1.000 shows i Danmark, herunder en lang række internationale og danske artister som bl.a. Rammstein, Justin Bieber, Branco, Martin Jensen, Heino Hansen, Ruben Søltoft, Jacob Taarnhøj, Lasse Rimmer, Michael Schøt, Mikkel Klint Thorius og mange flere. Du kan læse mere om All Things Live på: www.allthingslive.dk.
Tiltrædelse: Snarest
Ansøgningsfrist: Afhænger af den rette kandidat, da vi afholder samtaler løbende.
Ansøgning:
Såfremt du er interesseret i stillingen, bedes du hurtigst muligt sende din ansøgning samt dit CV til Head of Corporate, Anders Rune Hansen, andersrune@allthingslive.com.
Eventuelle spørgsmål kan rettes til ovenstående mail eller via telefon (+45) 27 28 43 24.